Oplev i weekenden: Orienteringsløb i det fri

Sjove quizopgaver, spændende og smukke ruter i det fri og en masse frisk luft er, hvad vi anbefaler i den kommende weekend.

Hver weekend kommer vi med bud på coronasikre udendørsaktiviteter, som du og dine børn kan komme ud og opleve. I denne weekend anbefaler vi, at du kan komme ud på et rigtigt orienteringsløb, fyldt med sjove opgave og smukke naturruter! 

Dansk Orienterings-forbund har, i samarbejde med en lang række orienteringsklubber, skabt initiativet Find vej i Danmark, hvor du, helt kvit og frit, kan finde vejledninger til forskellige orienteringsruter rundt omkring i Lorryland. De forskellige ruter kan du helt selv gå på opdagelse i, og det er naturligvis ikke kun i weekenden du kan komme ud og prøve de forskellige ruter. 

Den lange liste, som du kan se her, giver forskellige bud på orienteringsruter, som du og dine børn kan komme ud på. På listen er ruter rundt omkring i hele Danmark, så du kan helt sikkert finde en rute i nærheden af dig, om det er i Storkøbenhavn, Roskilde eller Helsingør.

Du kan helt selv styre tempoet, om det så er til en hyggelig gåtur, cykeltur, løb eller stavgang. Rundt omkring på de forskellige ruter, vil du kunne finde forskellige beretninger og sjove quizopgaver, som du får på din telefon. Mobil-quizzen startes via et link, som tilsendes din mobil i en SMS/mail. Når posten er fundet, og dens kode indtastet, får du en quizopgave.

De forskellige ruter rundt omkring på Sjælland. Foto: Find vej i Danmark.
De forskellige ruter rundt omkring på Sjælland. Foto: Find vej i Danmark.

For at få adgang til de forskellige poster og quizopgaver, skal du oprette dig som bruger inde på hjemmesiden findveji.dk. Som sagt koster det ingenting, så det er en perfekt aktivitet for hele familien.

I har også mulighed for at downloade app’en O-Track, der fungerer som GPS for den rute, som I har valgt. orienteringskortet du befinder dig. Efter endt tur vises din gennemførte rute på skærmen, sammen med dit tidsforbrug. App’en er naturligvis også gratis, og du kan logge ind med din Facebookkonto.

Hvis I hellere vil printe ruten ud på et stykke papir i stedet, kan I selvfølgelig også det. Når I vælger en rute, kan I både se den inde på siden eller vælge at printe den ud, så I kan få den i hånden.

Ønsker I at læse mere om Find Vej i Danmark, kan I læse mere lige her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik