Oplev i weekenden: Lys på Amager, musikkens markedsdag eller canadisk vådområde

Se Amager blive lyst op i vintermådernes mørke dage, oplev nordisk kultur eller få en sanselig oplevelse af canadisk vildnis i den kommende weekend.

Tiden går stærkt, og vi bevæger os allerede ind i februar måned. Heldigvis har vi, i samarbejde med Børn i Byen, fundet fem sjove og hyggelige oplevelser for hele familien, så tiden kan blive udnyttet på den bedst mulige måde.

Amager Lyser – Oplev Amager i et nyt lys

Ruten til Amager Lyser. Foto: Kulturhuset Islands Brygge
Ruten til Amager Lyser. Foto: Kulturhuset Islands Brygge

Februar måned er over os, og det kan som regel være en mørk affære. Heldigvis kaster Copenhagen Light Festival lys over vores dejlige hovedstad i den kommende måned, og på Amager er det bestemt ingen undtagelse.

Her vil en lang rute blive lyst op, så hele familien kan opleve et lyslevende Amager. I kan udforske lyskunstværkerne ved at følge kunstruten fra Islands Brygge til Lergravsparken, enten til fods eller på cykel.

Oplev bygninger, træer og jernbanespor i et nyt lys i vintertidens mørke, når de første kunstinstallationer kan opleves fra på lørdag. De forskellige kunstinstallationer kan opleves i hele februar måned, så det skal nok blive en lys fremtid, vi går i møde.

Hvor og hvornår

Fra Islands Brygge til Lergravsparken. Lørdag den 1. februar og søndag den 2. februar, fra kl. 17 til 22. Arrangementet er gratis.

Læs mere her.

 

NJORD 2020 – Musikkens markedsdag

En gruppe optrædende til NJORD 2020. Foto: Sascha Specht.
En gruppe optrædende til NJORD 2020. Foto: Sascha Specht.

Nu kan hele familien komme på nordatlantisk opdagelsesrejse! Musikfestivalen NJORD Biennale 2020 åbner dørene op for en lang række udstillinger, optrædener og forestillinger.

Her kan I opleve færøsk kædedans, islandsk kormusik, grønlandske sagn og børneopera samt koncert med den verdensberømte fløjtenist, Michala Petri. Der er altså lidt af hvert at opleve på Nordatlantens Brygge nu på lørdag.

Arrangementet er naturligvis for hele familien, og er en skøn måde at introducere kultur og historie fra vores grønlandske, islandske og færøske venner til de yngste i familien.

Hvor og hvornår

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K. Lørdag den 1. februar, fra kl. 11-17. Arrangementet er gratis.

Læs mere her.

 

Wetland Project – Canadisk vildnis i Brønshøj

Den imponerende installation benytter de visuelle og auditive sanser. Foto: Kulturhuset Pilegården
Den imponerende installation benytter de visuelle og auditive sanser. Foto: Kulturhuset Pilegården

Flere og flere naturområder bliver truede, i takt med, at klimaforandringerne forandrer vores planet.

Netop de truede naturområder bliver hovedfokus, når Brønshøj Vandtårn åbner op for deres kunstinstallation, The Wetland Project.

Installationen er en økoakustisk undersøgelse, og er et visuelt møde mellem et udrydningstruet vådområde i British Columbia og akustikken i det imponerende vandtårn.

En særligt designet algoritme omdanner i realtid lydfrekvenserne til en strøm af rene farvefelter, der er med til at danne en helhedsoplevese for de visuelle og auditive sanser. Sammen med den imponerende arkitektur i vandtårnet, giver installationen en fantastisk oplevelse for hele familien.

Hvor og hvornår

Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 27, 2700 Brønshøj. Lørdag den 1. februar og søndag den 2. februar, fra kl. 13 til 17. Arrangementet er gratis.

Læs mere her.

 

Snegaranti i Tivoli – Kom til leg og sjov i vinterland

I kan komme og møde Rasmus Klump og hans venner i Pingonesien. Foto: Tivoli
I kan komme og møde Rasmus Klump og hans venner i Pingonesien. Foto: Tivoli

Hvem havde dog troet, at årets første snefald skulle ske i Tivoli? Nu åbner dørene til Tivolis store satsning, Vinter i Tivoli.

Her vil der være en masse sjove og hyggelige vinteroplevelser for hele familien. I kan blandt andet komme ud og stå på skøjte på den store skøjtebane.

I kan også komme en tur over på Plænen. Her står Pingonesien, en 15 meter høj iglo, beboet af de kendte karakterer fra Rasmus Klump universet.

Landskabet i Tivoli er også blevet pyntet gevaldigt op, med en masse sne og tusindvis af lys, der nok skal skabe vinterstemning i det kedelige, grå februarvejr. Vinter i Tivoli har åbent fra den 31. januar til den 23. februar, så i har rig mulighed for at opleve det smukke vinterlandskab i den kommende måned.

Hvor og hvornår

Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Lørdag den 1. februar, fra klokken 11-23 og søndag den 2. februar, fra klokken 11-22.

Entré koster 135 kroner for børn og voksne. For børn i alderen 3-7 er prisen på 60 kroner.

Læs mere her.

 

Lysfest i ZOO – En visuel oplevelse ud over det sædvanelige

Den gamle have badet i lys. Foto: Frank Rønsholt.
Den gamle have badet i lys. Foto: Frank Rønsholt.

Nu kan du give dine visuelle sanser en kæmpe oplevelse, når ZOO for første gang åbner op for deres lysfest.

Som en del af Copenhagen Light Festival opfører ZOO en lang række lyssætninger rundt omkring i haven. Her kan i gå på opdagelse i interaktive lysinstallationer og oplyste træer i selskab med havens dyr.

Da opsætningen er en del af Copenhagen Light Festival, kræver det en særskilt billet fra den normale entre. Lysfest i ZOO foregår i tidsrummet fra 17-21, så I rigtig kan opleve de mange lys funkle i den mørke vinteraften.

Hvor og hvor

Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg. Lørdag den 1. februar og søndag den 2. februar, fra klokken 17-21.

Den særskilte entré for Lysfest er på 95 kroner for voksne. For børn i alderen 0-11 er det gratis. ´

 Læs mere her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik