Oplev i weekenden: Lav dit eget fastelavnsris

Udklædningsfest, at slå katten af tønden og at være ude at rasle. Der er mange ting ved fastelavn, som bliver anderledes i år.

Og selvom vi måske ikke kan lave alle vores yndlingstraditioner, så er der god mulighed for at skabe nogle nye traditioner og have det sjovt imens.

For eksempel kan man tage ud i naturen og lave sit eget fastelavnsris, i stedet for at købe det i butikkerne, som man plejer.

Derfor vil vi sammen med naturformidler Lærke Haupt vise jer, hvordan I kan lave et fastelavnsris med materialer, som man kan finde i skoven. 

Når man laver sit eget fastelavnsris i skoven, gælder det om at finde nogle gode kviste. 

Kvistene kan man finde på jorden, hvis man er heldig. Men det er faktisk også tilladt at klippe kviste og grene af levende træer i statens skove. 

Der er blot et par regler, man skal huske på, inden man finder saksen frem. 

Træet skal være over 10 meter højt, og så må grenen, man klipper af, ikke være tykkere end ens tommelfinger. Derudover skal man huske, at man kun må samle ind til eget forbrug, og at man kun må klippe grene af i statens skove og altså ikke f.eks. i parker. 

Det kan måske virke svært at afgøre, om et træ er over 10 meter højt, men det er faktisk ret let, hvis man har nogen til at hjælpe sig.

Et voksent menneske med armene over sit hoved er nemlig omkring to meter højt. 

Hvis man stiller sig op ad træet med hænderne i vejret, kan en ven måle med sine fingre, hvor mange gange ens højde kan være på træet. 

Hvis ens højde kan være der mere end 5 gange, så er træet over 10 meter højt, og så må man gerne klippe grene af det.

Fastelavn er en gammel tradition og stammer faktisk helt tilbage fra den tid, hvor danskerne var katolske. I gamle dage var fastelavn nemlig en fest, man holdt dagen inden, man skulle faste i 40 dage op til påske.

Fastelavn handlede dog ikke kun om at faste. I februar måned begynder mange dyr nemlig at få unger, og træer og buske begynder så småt at skyde knopper. Derfor bliver fastelavn også forbundet med frugtbarhedens tid. 

Her spillede fastelavnsriset også en rolle. Knopperne på grenene symboliserede nemlig frugtbarhed, og unge mennesker kunne finde på at "rise" eller slå hinanden med fastelavnsrisene for at gøre hinanden frugtbare.

Senere begyndte man at kunne købe fastelavnsris, som vi kender dem i dag med deres pynt.

Når det kommer til pynten på jeres fastelavnsris, så er det kun fantasien, der sætter grænserne.

I videoen bruger naturformidler Lærke Haupt silkepapir til at lave pomponer eller kvaster til hendes fastelavnsris. 

Men faktisk, så kan den pynt, der gemmer sig hjemme i skufferne, bruges til fastelavnsris. Det kunne f.eks. være fjer, gamle bånd eller gavepapir fra julen. 

Hvis fingrene er blevet lidt for kolde til at nørkle med pynten, imens I har ledt efter grene til jeres fastelavnsris, så har Lærke Haupt også et godt råd til at få varmen tilbage i kroppen. 

Så hvis I kunne tænke jer at komme ud i den friske vinternatur og skabe helt nye fastelavnstraditioner i denne weekend, gælder det bare om at finde en skov og tage familien og noget pynt under armen. 

Rigtig god weekend!