Udklædningsfest, at slå katten af tønden og at være ude at rasle. Der er mange ting ved fastelavn, som bliver anderledes i år.
Og selvom vi måske ikke kan lave alle vores yndlingstraditioner, så er der god mulighed for at skabe nogle nye traditioner og have det sjovt imens.
For eksempel kan man tage ud i naturen og lave sit eget fastelavnsris, i stedet for at købe det i butikkerne, som man plejer.
Derfor vil vi sammen med naturformidler Lærke Haupt vise jer, hvordan I kan lave et fastelavnsris med materialer, som man kan finde i skoven.
Når man laver sit eget fastelavnsris i skoven, gælder det om at finde nogle gode kviste.
Kvistene kan man finde på jorden, hvis man er heldig. Men det er faktisk også tilladt at klippe kviste og grene af levende træer i statens skove.
Der er blot et par regler, man skal huske på, inden man finder saksen frem.
Træet skal være over 10 meter højt, og så må grenen, man klipper af, ikke være tykkere end ens tommelfinger. Derudover skal man huske, at man kun må samle ind til eget forbrug, og at man kun må klippe grene af i statens skove og altså ikke f.eks. i parker.
Det kan måske virke svært at afgøre, om et træ er over 10 meter højt, men det er faktisk ret let, hvis man har nogen til at hjælpe sig.
Et voksent menneske med armene over sit hoved er nemlig omkring to meter højt.
Hvis man stiller sig op ad træet med hænderne i vejret, kan en ven måle med sine fingre, hvor mange gange ens højde kan være på træet.
Hvis ens højde kan være der mere end 5 gange, så er træet over 10 meter højt, og så må man gerne klippe grene af det.
Hvor kommer fastelavn fra?
Fastelavn er en tradition, der går langt tilbage i vores historie. Faktisk stammen skikken fra tiden før reformationen, hvor man i Danmark endnu var katolikker.
I den katolske tro var fastelavn nemlig startskuddet til en 40 dages lang faste. Under fasten var mange forskellige madvarer forbudte at spise.
Dagen inden fasten begyndte, festede man ved at spise alskens lækre sager, som hvidt brød, kød og smør.
Derfra kommer også ordet fastelavn, der på tysk hedder "fastelabend", altså "fasteaften".
Fastelavn er på mange måder tilsvarende traditionen med karneval i sydeuropæiske lande. 'Carne Vale' betyder nemlig "farvel kød".
Hvorfor katten af tønden?
Helt op til slutningen af 1800-tallet var det muligt at se levende katte i de tønder, som man brugte under fastelavn.
Skikken er af usikker oprindelse, men menes måske at komme fra de hollænderbønder, der kom til Danmark for at dyrke jorden på Amager.
Katten siges at symbolisere ondskab og kunne derfor drives bort ved at blive "slået af tønden". De danske katte fik ofte lov til at løbe væk, efter at de blev slået af tønden. De tyske katte var dog mindre heldige og blev nogle gange begravet levende.
Senere begyndte man at bruge andre ting i tønderne i stedet for katte. F.eks. figurer eller klude, der skulle forestille katte.
Hvor kommer fastelavnsris fra?
Man kender faktisk fastelavnsris helt tilbage fra 1700-tallet. Deres oprindelige formål var dog ikke særligt festligt. Risene blev brugt til at straffe børn for at lære dem om Jesu' lidelser.
Dog blev de også brugt blandt karle og unge piger som festligt drilleri. Men faktisk var det hele ikke kun for sjov. Grenene symboliserede nemlig også frugtbarhed. Denne frugtbarhed kunne overføres til personer ved at "rise" dem med fastelavnsrisene.
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at kunne købe fastelavnsris, som vi kender dem i dag, med pynt på.
Fastelavn er en gammel tradition og stammer faktisk helt tilbage fra den tid, hvor danskerne var katolske. I gamle dage var fastelavn nemlig en fest, man holdt dagen inden, man skulle faste i 40 dage op til påske.
Fastelavn handlede dog ikke kun om at faste. I februar måned begynder mange dyr nemlig at få unger, og træer og buske begynder så småt at skyde knopper. Derfor bliver fastelavn også forbundet med frugtbarhedens tid.
Her spillede fastelavnsriset også en rolle. Knopperne på grenene symboliserede nemlig frugtbarhed, og unge mennesker kunne finde på at "rise" eller slå hinanden med fastelavnsrisene for at gøre hinanden frugtbare.
Senere begyndte man at kunne købe fastelavnsris, som vi kender dem i dag med deres pynt.
Når det kommer til pynten på jeres fastelavnsris, så er det kun fantasien, der sætter grænserne.
I videoen bruger naturformidler Lærke Haupt silkepapir til at lave pomponer eller kvaster til hendes fastelavnsris.
Men faktisk, så kan den pynt, der gemmer sig hjemme i skufferne, bruges til fastelavnsris. Det kunne f.eks. være fjer, gamle bånd eller gavepapir fra julen.
Hvis fingrene er blevet lidt for kolde til at nørkle med pynten, imens I har ledt efter grene til jeres fastelavnsris, så har Lærke Haupt også et godt råd til at få varmen tilbage i kroppen.
Så hvis I kunne tænke jer at komme ud i den friske vinternatur og skabe helt nye fastelavnstraditioner i denne weekend, gælder det bare om at finde en skov og tage familien og noget pynt under armen.
Rigtig god weekend!
