Oplev i weekenden: Lav din egen marmelade med hyben og havtorn

I denne weekend kan I lære at lave jeres helt egen marmelade, når vi tager et smut forbi Strandparken for at samle hyben og havtorn

Efteråret begynder at nærme sig i takt med, at bladenes farver skifter fra grønne til gule. Men heldigvis har naturen stadig en masse at byde på.

Derfor har vi, i samarbejde med Nikolaj Mathiesen fra Ishøj Naturcenter, lavet en guide til jer, så I kan komme ud og sanke en masse hyben og havtorn, så I kan lave jeres helt egen marmelade.

Efteråret byder tit og ofte på en masse skønne efterårsfrugter, som I kan tage ud og sanke. Det kan blandt andet være havtorn, hasselnødder, hyldebær og selvfølgelig hyben, som vi beskæftiger os med i denne omgang. Derfor er dette naturligvis en perfekt efterårsaktivitet.

Vue ud over Strandparken. Foto: Morten Raarup.
Vue ud over Strandparken. Foto: Morten Raarup.

En invasiv art

Men før I begiver jer ud på opdagelse efter hyben, er det vigtigt at huske på, at det er en invasiv art, som I har med at gøre. Det vil sige, at I skal være meget påpasselige med, hvad I gør af de overskydende hybenfrø, som I piller ud af de plukkede hyben.

Husk ikke at smide de små frø ud i naturen. Vær derfor meget påpasselig med frøene. Put dem i stedet i en plastik pose og smid dem ud i en skraldespand. I kan eventuelt tage dem med hjem og smide dem ud i skraldespanden derhjemme.

Hvis I laver marmelade hjemme i haven, så sørg for at frøene ikke ender blandt fliser eller andre steder i haven, og smid det endelig ikke i kompostbunken. Så husk påpasseligheden inden i begiver jer ud i hybeneventyret.  

Opskrift på marmelade med hyben og havtorn

Ingredienser

 

  • 1 kg frosne hyben
  • 250 g frosne havtorn
  • 1 stænger god vanilje flækket
  • Ca 500 g sukker 
  • Ca 3 dl vand

 

Sådan gør du

 

1. Laver man marmeladen derhjemme, kan man med fordel lægge hele hyben og hele havtornebær i en gryde og efter endt kogning sigte kerner og frø fra. Sidder man derimod ude i naturen, bør man tage frø og kerne ud af frugten, så de ikke kommer i den færdige marmelade.

 

Husk ikke at smide frø fra hyben i naturen, da det er en invasiv art.

 

2. Kom alle indgredienser i en stor gryde eller sauté pande kog godt i gennem – lad simre I ca 20 min – rør af og til.

 

3. Tag vanilje stangen op – blend med stav blender eller mos med en ske, til du har den ønskede konsistens – smag og justér eventuelt med vand og lidt ekstra sukker.

 

4. Kom derefter marmeladen i et rengjort glas. Voila! 

Opbevares marmeladen uåbnet i et mørk og køligt sted, kan den holde sig op til et år.

Lækkert og hjemmelavet

En ting er selvfølgelig den hyggelige udflugt, med oplevelsen af at lede efter de helt perfekte hyben. En anden fordel, ved at lave jeres egen hybenmarmelade, er, at de yngste i familien kan lære værdien af, at man sagtens kan lave lækker mad hjemme i køkkenet med råvarerer, som man selv har plukket.  

De skønne hyben er lige til at plukke. Foto: Morten Raarup.
De skønne hyben er lige til at plukke. Foto: Morten Raarup.

Ved at plukke hyben og bruge dem til en hjemmelavet marmelade, giver det også en forståelse for, hvor ting kommer fra, og hvordan de skal håndteres.

Så i den kommende weekend vil vi på Lorry ønske jer held og lykke med udflugten og med marmeladen!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik