En ny weekend banker på døren, og derfor er det den perfekte mulighed for at komme ud og bevæge sig lidt.
Og hvilket bedre sted til det end i skoven?
Derfor vil vi sammen med Jakob Bredsdorff Frederiksen, der er biolog for WWF Verdensnaturfonden, vise jer, hvordan I kan komme ud i skoven og gøre den til den perfekte legeplads.
Den første sjove leg, som I kan begive jer ud på er en gætteleg.
Her skal I dele jer op i to hold. Det ene skal bevæge sig ud i skoven og finde små ting fra skoven.
Artiklen fortsætter under billedet...
De ting, der bliver fundet i skoven, skal puttes ned i en stofpose. Her er det vigtigt at være kreativ, så det rigtig kan blive svært for det andet hold. Dunhammere, grene og svampe er perfekte at putte i posen.
Derefter skal det andet hold gætte hvad der er nede i posen af sjove ting og sager.
Husk og find
Leg nummer to er en klassisk huskeleg. Her skal I tage nogle ting, som findes rundt omkring i skoven. Saml tingene sammen på et tæppe, og dæk det til med stofposen fra tidligere.
Derefter får alle en mulighed for at kigge på tingene i 30 sekunder, før tingene bliver dækket til igen. Når de 30 sekunder er gået, skal alle ud og finde ting, der ligner de ting, som ligger under tæppet.
Jakobs grønspættebog
Den, der har fundet flest rigtige ting har vundet! Det gælder også om at være hurtigt tilbage med de rigtige ting, så pulsen kommer også i gang under denne her leg.
Artiklen fortsætter under billedet...
Denne leg er perfekt til at få gang i de små grå for at memorere, hvilke ting der gemmer sig under tæppet. Samtidig får I også et lille indblik i, hvad der gemmer sig på den danske skovbund.