Oplev i weekenden: Ishockeytalenter, en børnekoncert og jagten på det usynlige

I denne weekend kan du opleve Danmarks fremtidige ishockeyspillere, en klassisk koncert for hele familien eller et scienceshow på Planetariet.

En ny weekend er lige rundt om hjørnet, og som sædvanlig er der en masse sjove oplevelser i Lorryland for hele familien. Sammen med Børn i Byen har vi fundet fem sjove og underholdende oplevelser, som I kan opleve i den kommende weekend.

 

Jagten på det usynlige – Sjove og videnskabelige aktiviteter på Planetarium

Planetariet har fokus på "Det Usynlige" i deres nye udstilling.

Vi er omgivet med ting, som vi ikke kan se med det blotte øje. De ultraviolette stråler fra solen eller tyngdekraften, der holder på os alle sammen. Men hvordan kan man dog vise noget, som er usynligt?

Netop det usynlige har Planetariet fokus på i deres nye tema ”Det Usynlige”. Her kan voksne og børn i alle aldre være med. I kan komme med ind og bygge en partikeldetektor. I kan også komme ind og se Det Usynlige Show, hvor i kan se og opleve de ting, som normalt er usynligt for det blotte øje.

Temaet kører i weekenden og i skolernes ferier, så i har rig mulighed for at komme ind og opleve det usynlige.

Hvor og hvornår

Gl. Kongevej 10, 1610 København V. Lørdag den 18. og søndag den 19. Begge dage fra klokken 10 til klokken 20. Entre for en voksen koster 160 kroner. For børn er prisen 99 kroner.

Læs mere her 

 

Teater Hund & Co – Åbningsfest for nyt børneteater på Østerbro

På Østerbro åbner det nye teater for børn og familier, Teater Hund & Co. Dette skal selvfølgelig fejres med et brag af en åbningsfest for hele familien!

Åbningsfesten starter klokken 11:15 med en velkomstdrink og en lille hundekiks, til at stille både tørst og sult. Derefter vil der være velkomsttale af teaterleder Mette Bendix.

Efterfølgende vil der være en række forskellige forestillinger for de fremmødte børn og forældre, som kan ses i programmet nedenfor. Op af dagen kan man selvfølgelig få stillet sulten med en god omgang ”varme hunde”, nemlig økologiske hotdogs. Hele programmet for dagen er at finde på Facebook 

Hvor og hvornår

Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København. Lørdag den 18. januar, fra kl. 11:15 til kl. 15. Arrangementet er gratis.

Læs mere her 

 

Winter Classic – Kom og oplev de unge ishcokeytalenter

Kom ud og oplev en god omgang ishockey. KSF, Kjøbenhavns Skøjteforening, inviterer til Winter Classic opvisningskamp for deres U9 talenter.

Winter Classic er en årlig udendørs ishockeykamp i den amerikanske hockeyliga, NHL, og bliver afholdt hvert år. Dette har KSF gjort kunsten efter, når deres unge ishockeyspillere folder talentet ud på isen i den kommende weekend.

Kampen bliver spillet i flotte omgivelser, da lørdagens stadion ligger ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn. Man kan derfor sagtens snuppe en forfriskning ved streetfoodboderne, mens de små stjerner giver den gas inde på banen.

Hvor og hvornår

Skøjtebanen ved Grønlands Handels Plads. Lørdag den 18. januar. Kampen starter klokken 10. Arrangementet er gratis.

Læs mere her

 

Nytårskoncert for de yngste – Børnekoncert i Helleruplund Kirke

Der er klassisk koncert for familiens yngste, når Hellerup Kammermusikforening inviterer til en hyggelig og spændende nytårskoncert for børn og voksne.

Koncerten vil fejre det nye år med hjælp fra de to pianister, Tanja Zapolski og Rikke Sandberg, der til sammen udgør den Danske Klaverduo. De dygtige børn fra Tivoli Ballet Skole vil også opføre en lille danseforestilling for de fremmødte gæster.

Koncerten varer 45 minutter, og vil byde på musik, dans og sjov for hele familien. Forestillingen fungerer også som en fin introduktion til klassisk musik og balletdans for de yngste i familien.

Hvor og hvornår

Helleruplund Kirke, Bernstorffsvej 73, 2900 Hellerup. Søndag den 19. januar, fra kl. 15-15:45. Billet koster 30 kroner for børn og 60 kroner for voksne.

Læs mere her

 

Hot Wheels Monster Trucks Live – Vild oplevelse for børn med benzin i blodet

Foto: Joaquin Sarmiento/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Joaquin Sarmiento/AFP/Ritzau Scanpix

Kom og få det vildeste adrenalinkick, når Royal Arena danner ramme for et brag af en oplevelse. For første gang nogensinde kommer de kæmpe store monstertrucks fra Hot Wheels USA til Danmark.

I kan opleve de store monstertrucks lave de vildeste og sejeste tricks og stunts. Der vil også være en masse stjerner fra Freestyle Motorcross, der vil forsøge sig med vilde tricks og udfordre verdensrekorder. Der vil også være mulighed for at komme ind i Crash Zone før showet. Her kan man komme helt tæt på de store monstertrucks, tage billeder og møde kørerne.

De store monstertrucks er kun i Danmark i den kommende weekend. Derfor er det en enestående chance for børn og unge med en masse benzin i blodet.

Hvor og hvornår

Royal Arena, Hannemanns Allé 18-20, 2300 København. Lørdag den 18. januar, kl 11:30 og kl 18:30. Søndag den 19. januar kl 11:30. Priser starter fra 275 kroner.

Læs mere her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik