Oplev i vinterferien: Bliv venner med fuglene

Den friske vinterkulde gør, at det er svært for fuglene at finde mad. Men en hjemmelavet foderkugle er lige den rette sag til at holde vores fjerklædte venner varme.

Opdateret d. 1.03.2021: Vi skrev i den oprindelige artikel, at fuglene får dårlig mave af palmin. Men det kan man altså sagtens også bruge. Det er blot vanskeligere at bruge, fordi det skal smeltes. Og derfra frarådede naturvejlederen det.  

Is, kulde, blæst og korte dage. Det er ikke svært at forstå, hvorfor mange fugle foretrækker at vende næbbet sydpå, inden det bliver vinter. 

De fugle, der bliver tilbage, kan nemlig have svært ved at finde mad i de kolde måneder. De har brug for en masse næring og især fedt for at kunne holde sig varme, indtil foråret vender tilbage. 

Derfor er vi i vinterferien, sammen med naturvejleder Lærke Haupt, taget til Tårnby Naturskole for at vise jer, hvordan man kan hjælpe de sultne fugle med hjemmelavede foderkugler. 

Og så viser vi jer også, hvordan man kan få øje på fugle som musvitter, blåmejser og rødhalse med en "snydekikkert". 

Det eneste man skal bruge, når man skal kokkerere for fuglene, er nogle fedtholdige kerner, svinefedt og grankogler.

For at lave kuglerne blander man frøene med svinefedtet, f.eks. i en plastikpose. Svinefedtet gør nemlig, at frøene klistrer sammen. Man kan også bruge palmin, men det skal smeltes først.


De små fugle nyder godt af foderkuglerne, hvis ikke hjortene når at spise dem først.
De små fugle nyder godt af foderkuglerne, hvis ikke hjortene når at spise dem først.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Når man har fået blandet frøene og fedtet godt sammen, tager man en grankogle og presser blandingen ind i koglens åbninger. 

Bagefter er det bare at finde et sted at hænge foderkuglen op og vente på, at de sultne fugle kommer flyvende. 

Det er faktisk ikke kun fuglene, der kan finde på at spise de hjemmelavede foderkugler. Store dyr som f.eks. hjorte er nemlig også sultne om vinteren. Derfor er det en god idé at bruge fodderkugler lavet af grankogler i stedet for det konventionelle plastik.

I videoen nedenfor kan du høre naturvejleder Lærke Haupt fortælle mere om hjortene, der huserer på Kalvebod Fælled.

Naturvejleder Lærke Haupt fortæller om hjortene.

Når man spejder efter fugle eller andre dyr i naturen, kan de være svære at få øje på. Fugle og hjorte er nemlig gode til at kamouflere sig i både krat og højt græs. 

Her kan det være en hjælp med en kikkert. Men hvis man ikke lige har en liggende i skabet, så kan man hurtigt lave en "snydekikkert", der fungerer overraskende godt.

Det eneste man skal bruge er to toiletpapirsruller og en klipsmaskine. Ved at klipse de to ruller sammen får man en simpel kikkert. 

Og selvom den hverken har linser eller zoom-funktion, så hjælper kikkerten med at få øje på dyrene. Snydekikkerten fokuserer nemlig ens synsfelt og skærper opmærksomheden. 

Selvom den er simpel, så kan en snydekikkert være en stor hjælp, når man leder efter fugle.
Selvom den er simpel, så kan en snydekikkert være en stor hjælp, når man leder efter fugle.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Med kikkerten i hånden skulle der ikke gå længe, før fuglene begynder at dukke op. Og hvis man er rigtig heldig, kan man også få øje på store fugle.

Det er nemlig ikke kun hjortene og fuglene, man fodrer, når man hænger foderkugler op.

Rovfugle, som spurvehøgen, er også sultne om vinteren. I stedet for foderkugler, så spiser de små fugle som musvitten. Når man fodrer de små fugle, så hjælper man også altså også rovfuglene med at finde mad. 

Gæt en fugl

Tårnby Naturskole ligger på Kalvebod Fælled, der er et fredet naturområde midt i Lorryland. Området byder på smukke vandreture og forskellige dyrearter tæt på byen.For de fugleglade kan sjældne arter som rørhøgen, rørdrumen og pungmejsen ses yngle i området. 

Hvis I skulle have lyst til at tage på naturoplevelse med en foderkugle eller snydekikkert i hånden, så er Kalvebod Fælled ikke langt væk. F.eks. stopper metroen ved både DR-byen, Sundby og Vestamager. Alle tre stoppesteder er få minutter fra området, der er fyldt med gangstier og dyr, som får, hjorte og vores fjerklædte venner.


Rigtig god fornøjelse! 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Greve Svømmehal

Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

Verdens største vikingeskib bliver sat op på Nationalmuseet

playVerdens længste vikingeskib er tilbage efter togt

franciskarosekilde

playKøbenhavns Kommune vil skrue ned for nattelivet med færre bevillinger efter midnat

Køge Kyst_Foto_Michael Levin 2020 (1)

Skal din kommune have årets arkitekturborgmester?

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere