Ombudsmand kritiserer kommunes lukkedage

Der kan være udsigt til færre lukkedage i flere af Københavns Kommunes institutioner.

Borgerrådgiver Johan Busse kritiserer i en undersøgelse, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke har undersøgt sagen om institutionernes lukkedage nærmere, da Københavns Forældre Organisation (KFO) påpegede problemet tilbage i maj måned.
- Min konklusion er, at forvaltningen burde have gjort noget mere. De burde have iværksat en undersøgelse for at finde ud af, om det forholder sig, som KFO har påpeget, nemlig at der er for mange lukkedage, siger Johan Busse til, og han henstiller til, at forvaltningen kommer til bunds i sagen, som kan få positive konsekvenser for børn og forældre.
- Hvis forvaltnigen konstaterer lige så mange overskridelser, som KFO har gjort, og som mine egne undersøgelser også tyder på, så vil mange, mange tusinde børn og forældre slippe for en eller flere lukkedage allerede i år, siger Johan Busse DR København.
Hos KFO håber talskvinde Nina Reffstrup, at kommunen tager kritikken til sig, og hun er samtidig glad for - men ikke overrasket over -, at borgerrådgiveren er nået frem til samme resultat.
- Det burde jo ikke betyde noget, for kommunen burde jo have stolet på vores undersøgelse, men vi er da selvfølgelig glade for, at borgerrådgiveren støtter op omkring arbejdet, vi har lavet. Mon ikke kommunen bliver nødt til at tage det meget alvorligt nu, spørger Nina Reffstrup.
Derfor er beskeden fra KFO til børne- og ungdomsborgmester Anne Vang også helt klar:
- Anne Vang skal bede sine ledere om at læse lovgivningen om lukkedage, og så skal hun bede dem om at følge den, siger Nina Reffstrup DR København.
Hos Børne- og Ungdomsforvaltningen har man allerede iværksat tiltag før sommerferien, som forhåbentlig kan hjælpe på problemet, oplyser pressechef Casper Dall. Her skal institutionslederne fremover indberette lukkedage til områdecheferne, som kan tage stilling til, om det er en gyldig lukkedag.
Når ferien er ovre, vil forvaltningen se nærmere på borgerrådgiverens undersøgelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik