Ole Henriksen holder legebarnet i live

Ole Henriksen træner hver dag, for at holde sig i god form, for det har mange fordele, siger han.

Ole Henriksen elsker ballet.

Faktisk er det balletten, der har inspireret ham til at holde sig i form hele sit liv.

  - Det dejlige ved at være i topform er, at man holder legebarnet i live, og man kan danse hele natten når man er til selskab, siger han.

Og meget apropos har han lige været i Indonesien og klatre i bjerge, fortæller den nu 67-årige skønhedsguru.

Se afsnittet af Den perfekte fridag - med Ole Henriksen her.

Ole Henriksen er gæst i programmet Den Perfekte Fridag, og han tager os blandt andet med til det Kongelige Teater, fordi han er vild med ballet.

 - Balletten er det smukkeste sprog. At kroppen kan hvad den kan, som et stykke elastik, det er ret imponerende, siger han.

Han er vild med ballet, fordi den viser den kvindelige og den mandlige form så smukt. For ham er det ren poesi, når kroppen er i stand til at udtrykke sit eget sprog uden brug af ord.

 - Mændene er jo POW-machomænd, men de får stadig lov at udtrykke den feminine side af deres personlighed, det er så smukt, siger han.

Ole Henriksen nøjes ikke kun med den kongelige ballet, han har også set ballet i Moskva og i New York, for det giver ham noget, at læne sig tilbage i sædet og betragte klassikere som Giselle og Svanesøen.

- Jeg føler mig så beriget, når jeg forlader en ballet, siger han.

Du kan se hele Den Perfekte Fridag med Ole Henriksen på TV 2 Lorry lørdag aften kl. 19.30 eller lige her:

Ole Henriksen og kæresten Lawrence har netop købt en lejlighed i København.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik