Økserøver smadrede disk i 7-Eleven

Tre mænd med en økse chokerede ekspedienten i en 7-Eleven i Vanløse med et voldsomt røveri.

En økse flænsede en butiksdisk tidligt lørdag morgen i en 7-Eleven i Vanløse.

Kort inden var tre maskerede mænd trådt ind i butikken på Jernbaneallé klokken 04.50, oplyser Københavns Politi.

- Tre personer kommer ind, og den ene slår en økse ned i disken for at understrege, at det er et røveri, og de mener det alvorligt, siger Emil Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

De tre røvere får udleveret et mindre kontant beløb, og løber fra stedet.

- Det er gået hurtigt, de har været maskerede og vidner har ikke kunne fortælle så meget. Gerningsmændene kan derfor være hvem som helst, fortæller efterforskningslederen.

Vidner beskriver den ene røver som 180 centimeter høj, iført sort elefanthue og sort hættetrøje med en sort rygsæk. Den anden var 170 centimeter høj iført hvid hættetrøje og den sidste 170 centimeter høj.

Derfor efterlyser politiet vidner i området, som har set de maskerede mænd på vej til butikken eller løbe fra stedet.

- Hvis der er nogle, der har set noget mistænkeligt, så vil vi meget gerne høre fra dem på 114, slutter Emil Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik