Der skal ikke være for meget ferie eller afspadsering, som skal afvikles på den anden side af coronakrisen.
Derfor er regeringen og det offentlige arbejdsmarkeds parter blevet enige om en aftale, der skal forhindre netop det.
Aftalen betyder blandt andet, at offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, skal holde op til fem dage fri i hjemsendelsesperioden, der er kommet i kølvandet på coronaudbruddet.
- Målet med aftalerne er at undgå, at en alt for stor mængde frihed skal afvikles umiddelbart efter krisen, når alle aktiviteter skal op i gear igen, siger Bødskov på et pressemøde.
Danmark står i en ekstraordinær situation lige nu, siger Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.
- Vi kommer til at stå med et stort opgaveefterslæb, siger han.
Bedre rustet efter krisen
Anders Kühnau (S) fra Danske Regioner tilføjer:
- Lige nu får mange borgere aflyst behandlinger, og andre opgaver udskydes. Men de er bare udskudt, og vi ser ind i en situation, hvor vi efter coronakrisen skal håndtere et efterslæb af opgaver.
- Vi vil med denne aftale stå bedre rustet til at håndtere de mange opgaver, der vil være, når vi vender tilbage til en mere normal hverdag.
13. marts blev alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjemsendt i to uger. Med fuld løn.
Mandag blev perioden forlænget fra 28. marts til 13. april. Det er i den periode, at fridagene skal placeres.
Arbejdsgiver beslutter, hvem der skal holde fri
Ifølge aftalen - der læner sig op af de aftaler, der er indgået på det private arbejdsmarked - er det arbejdsgiveren, som vurderer og beslutter, hvilke medarbejder der skal holde fri.
Der kan i den forbindelse anvendes feriedage, særlige feriedage og afspadsering, mens også omsorgsdage og eventuelt aftale seniordage kan benyttes, hvis medarbejderen ønsker det.
Hvis medarbejderen allerede har afviklet feriedage, særlige feriedage eller afspadsering fra 13. marts til 27. marts, tæller disse med i hele hjemsendelsesperioden.
/ritzau/
