Offentlige computere ramt af IT-angreb: Cpr-numre stjålet

Offentlige computere på landets biblioteker og borgerservicecentre har været udsat for et avanceret it-angreb. Sagen efterforskes af politiet.

Det er lykkedes organiserede it-kriminelle at stjæle cpr-numre fra danskere, som har benyttet offentlige computere, for eksempel på landets biblioteker.

Det skriver Kommunernes Landsforeningen i en pressemeddelelse. 

Politiet efterforsker sagen, hvorfor det er for tidligt at sige, hvor mange cpr-numre, der er tale om, eller hvordan gerningsmændene har båret sig ad.

- Det er et organiseret angreb, hvilket gør det utroligt svært at dæmme op for som offentlig myndighed. Derfor sætter vi benhårdt ind med en række målrettede initiativer, så kommunerne kan få lukket de huller, der måtte være i sikkerheden. Vi kan ikke fortælle præcist, hvad vi gør, for det er information, de kriminelle gerne vil have fat i - men vi gør alt, hvad vi kan, så borgerne trygt kan bruge de computere, som er til rådighed på bibliotekerne mv., siger direktør i KL Christian Harsløf og fortsætter:

- Men jeg må også bare understrege, at vi aldrig kan garantere, at angreb som dette ikke kan ske igen. Lukker vi et hul, så finder de kriminelle bare et nyt. Det er vigtigt for os i kommunerne, at borgere – især ældre borgere – har adgang til en computer på eksempelvis biblioteker og borgerservicecentre, så de kan få råd og vejledning og løst deres it-opgaver. Derfor skal den adgang være til stede.

Vigtig information:

Vigtigt med opmærksomhed
KL arbejder tæt sammen med Digitaliseringsstyrelsen og Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) om at vejlede kommunerne i form af konkrete anvisninger til, hvordan sikkerheden kan højnes på offentlig tilgængelige pc’ere.

- Det er stadig vigtigt, at man som borger selv er opmærksom på sin egen it-sikkerhed. Det gælder både derhjemme, og når man benytter en offentlig computer. Den her sag er en reminder om, at it-angreb kun bliver mere og mere avancerede, så derfor skal man virkelig tænke sig om, når man færdes på nettet, siger Christian Harsløf. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Ishøj

playIshøj indtager atter kedelig førsteplads – men kommunen ved nu, hvordan familier smittes

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere