Øresundsregionen 20 år efter broåbningen - lykkedes projektet?

- Øresundsbroen tændte julelys i øjnene hos dem, der drømte om en stor Øresundsregion og fire millioner mennesker med fælles interesser. Men nej, Øresundsprojektet har fejlet. Ingen gider det.

Sådan begyndte Erhvervskommentator Jens Chr. Hansen en klumme i Berlingske sidste år. Og han slog fast: - Drømmen om Øresundsregionen er en død sild.

1. juli er det præcis 20 år siden, at Øresundsboren åbnede og den nye forbindelse gav håb om en stærkt integreret region på tværs af Øresund.

- Ambitionen om at svenskere og danskere arbejder på hver sin side af sundet er lykkedes tildels, men det store fælles arbejdsmarked er ikke blevet til noget, siger Jens Chr. Hansen i dag.

Formanden for Greater Copenhagen Committee, Heino Knudsen er lodret uenig:

- Udviklingen i Greater Copenhagen har ubetinget været en succes, siden broen blev åbnet for 20 år siden. Politisk og økonomisk er vi nået langt på de 20 år, og vi arbejder målrettet på at gøre regionen bedre og mere kendt internationalt, så vi kan tiltrække investeringer og højtuddannede specialister til sektorer, hvor vi mangler nødvendige kompetencer, siger han. Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk samarbejde mellem regionerne Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden og deres 85 kommuner. Heino Knudsen er også formand for Region Sjælland.

Men ambitionen fra 2000 om at arbejde sammen om digitalisering og udvikle det stærke medicinal - og forskningsområde er slet ikke lykkedes, i følge Jens Chr. Hansen:

- Vi har en meget stræk lifescience-industri. Vi har NOVO, Lundbeck, Leo Pharma. Store, stærke internationale virksomheder, I Sverige er medicinalindustrien lagt ned, så NOVO går selv ud i verden. Og vi  har nogle stærke danske forskningsinstitutioner. Og lidt populært sagt så vil forskerne hellere tale amerikansk end kigge til Lund, 20 km ovre på den anden side, siger Jens Chr. Hansen, der i dag er selvstændig erhvervskommentator.

Til det svarer Heino Knudsen at finanskrisen og en bedre beskæftigelse i Malmø-regionen er forklaringen på en opbremsning i udviklingen. Og at grænsekontrollerne under flygtningekrisen og  lige nu er et problem, der ikke må blive en tendens.

Visioner eller luftkasteller?

Da Øresundsbroen blev planlagt og åbnet, var visionen at de to store byer København og Malmø skulle blive et lokomotiv for både et erhvervscentrum, der kunne konkurrere internationalt, og for uddannelse og forskning.

Dengang var der sammenlagt fire millioner mennesker i Øresundsregionen, en international lufthavn, 12 universiteter med 150.000 studerende og 14.000 forskere. 300 virksomheder alene i medicinal- og bioteksektoren med 40.000 ansatte - alt det skulle løfte området omkring hovedstaden og hele Sydsverige.

Men succesen udeblev. 10 år efter at broen åbnede kunne Leif Beck Fallesen, Leder af Copenhagen Business Task Force fastslå:

-  Øresundsområdets vækst har slet ikke levet op til de forventninger, man havde for en 8-10 år siden, som han sagde i programmet "Smør på brødet - Øresund", der i 2011 blev sam-produceret af TV 2 Lorry og SVT Malmø.

Efter Øresundsbroen åbnede steg arbejdspendlingen godt nok fra 2.500 om dagen til 20.000 i 2010. Men i dag er det tal faldet til 15.000 pendlere. Nogle af de danskere, der flyttede til Sverige, for at finde en billigt hus og stadig have godt betalte job i Danmark, vendte hjem igen. Forskelle på regler og love, på områder som skat, pension, transport og børnepenge gør hverdagen til en udfordring.

Noget Ture Ertmann, der bor i Malmø og har job på Sjælland, kender til:

- Der er mange små og store udfordringer i hverdagen. Man kan ikke bestille varer på nettet fra JYSK.dk med en adresse i Sverige og man kan så heller ikke bestille varer på JYSK.se med et dansk mobil-nummer, fortæller Ture Ertmann.

Og bliver Ture Ertmann arbejdsløs, så er der problemer. Først skal han melde sig arbejdsløs i Danmark. Så skal han "flyttes" som arbejdsløs til Sverige og det svenske system og altså melde sig arbejdsløs der. Ture Ertmann vil have betalt et højt bidrag til den danske arbejdsløshedskasse i mange år, men vil ende med at få en meget lav sats som arbejdsløs i Sverige.

- De her forhindringer er løbende en stressfaktor, og det får da mig til at overveje om man orker at bo her. Men familien her i Sverige er glade for at bo i Malmø, vi er så at sige fire mod en derhjemme. Og så vil min svenske kone, ved en flytning til Danmark, risikere at få de samme problemer som jeg har. Hvis hun jobber i Sverige og bor i Danmark, siger Ture Ertmann.

Om de oprindelige visioner med Øresundsregionen efter broens åbning, siger han:

- Forventningerne dengang var at det blev et fælles arbejdsmarked, hvor man ubesværet kunne arbejde på begge sider af grænserne. Men ubesværet, det er det i hvert tilfælde ikke blevet, slår han fast.

Fremtiden

I dag er det Greater Copenhagen, der er hovedorganet for udviklingen i Øresundsområdet.

Visionen er stadig at "skabe en metropolregion, der bygger på bæredygtig vækst, høj beskæftigelse og livskvalitet for regionens nu 4,3 mio. indbyggere", som organisationen skriver.

Men skal Øresundsregionen være en fælles region i stedet for to lande, der tilfældigvis deler en bro, så kan Ture Ertmann godt komme med et par ønsker - især til trafik og transport:

- Tænker vi tilbage til før grænsekontrollen og corona - der fungerede min hverdag med at pendle over broen rimeligt. Bortset fra kommunikation mellem DSB og Skånetrafikken. Og rettidigheden på toget. Nu har vi valgt at købe bil, så jeg har muligheden for at komme over, når toget ikke kører eller ikke kommer. Så Greater Copenhagen skal fokusere på at skabe mere kollektivt trafik over Øresund. F.eks. skal vi have metro mellem København og Malmø, i en tunnel separeret fra broen, så man har flere muligheder for at komme frem til sit job. Og så skal der være et krav om at DSB og Skånetrafikken fremover taler sammen om problemer, det er der ikke i dag, siger Ture Ertmann.

Heino Knudsen fremhæver at Greater Copenhagen arbejder på at få de to landes regeringer til at investere i bedre infrastruktur for hele region Øresund, men siger også:

- Målet for Greater Copenhagen-samarbejdet er vækst og udvikling, ikke pendling i sig selv.

Heino Knudsen ser meget potentiale i fremtidens Øresundsregion, der i dag brandes som Greater Copenhagen:

-  Vi skal fremtidssikre vores konkurrencedygtighed og velfærd gennem en stærk evne til nytænkning på det grønne område og inden for life science, som allerede er styrkepositioner i vores region. Jeg mener, vi har bragt os derhen, hvor vi har mulighed for at blive den grønneste metropol i verden, og dér hvor man søger hen, når man vil udvikling indenfor det grønne område.