Økonomi-koks: Hovedstadens Letbane kan blive over en milliard dyrere

Den mangel på kvalificeret arbejdskraft og stigende priser, der er opstået på baggrund af coronakrise, krig i Ukraine og generelle udfordringer med forsyninger betyder nu, at budgettet bag milliardprojektet Hovedstadens Letbane skrider. 

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Hovedstadens Letbane vurderer, at det ikke er sandsynligt, at byggeriet kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget, der er på 8,2 milliarder. 

Det er ellers kun lidt mere end syv måneder siden, at Hovedstadens Letbane i et svar til TV 2 Lorry slog fast, at budgettet ikke ville skride. 

"Vi forventer fortsat at åbne Hovedstadens Letbane til tiden og prisen," skrev Hovedstadens Letbane i et svar til TV 2 Lorry. 

Størstedelen af anlægsarbejdet er afsluttet, og nu venter arbejdet med skinner og tog. Hovedstadens Letbane har benyttet det såkaldte faseskift til at vurdere, hvordan "blandt andet de tidligere forsinkelser af ledningsomlægninger og anlægsarbejder" vil påvirke den sidste del af projektet. 

Det oplyser Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.

- Der er mange faktorer, som påvirker projektets risici, bl.a. de uventede globale faktorer med covid og krigen i Ukraine, der har gjort det ekstremt udfordrende for os at sikre fremdriften og økonomien på projektet. På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget, siger Erik Skotting i pressemeddelelsen. 

Hovedstadens Letbane oplyser, at man først kan vurdere, hvor meget det samlede budget vil stige, når økonomien er blevet gennemgået nærmere. 

"Opskrivningen af niveauet for risici svarer til en forøgelse på 10-15 procent af det samlede anlægsbudget. Denne eventuelle forøgelse af anlægsbudgettet vil skulle finansieres af Letbanens ejere," lyder det i pressemeddelelsen. 

Hvis budgettet bliver forøget med 10 procent svarer det til i omegnen af 820 millioner kroner. Hvis der er tale om 15 procent svarer det til 1,2 milliarder kroner. 

11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup. 

Der er dog stor forskel på størrelsen af ejerandelene. Lyngby-Taarbæk Kommune ejer 12,52 procent, og her er borgmester Sofia Osmani (K) kendt for at være en indædt modstander af projektet. Hun stemte således imod projektet, da det skulle godkendes i kommunalbestyrelsen. 

Hun vil kun kommentere nyheden om budgetoverskridelsen kortfattet, da hun afventer en redegørelse på et møde tirsdag aften. 

- Det er dybt bekymrende, siger Sofia Osmani til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Erkender fejl

Hovedstadens Letbane erkender også, at have begået fejl i forbindelse med projektet. 

- Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet. På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes bl.a. vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang. 

- Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med. Det har ikke været enkelt, og det er en læring, som vi vil gøre meget brug af i de afsluttende faser, siger Erik Skotting.