Nytårsforsæt om sundere indkøbsvaner bliver hurtigt erstattet af virkeligheden

Danskerne lever sundest i januar måned, men derfra går det kun ned ad bakke, viser nye tal fra Københavns Universitet.

Mange danskere har som nytårsforsæt at spise sundere. Et behov der typisk kommer snigende ved årsskiftet, ovenpå masser af fed julemad og sukkerfyldte godter.

Januar er netop også den måned, hvor der år for år bliver købt de sundeste varer i supermarkedet, viser nye tal som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi hos Københavns Universitet har beregnet.

Her bliver indkøbskurven altså i højere grad fyldt med mindre sukker, mindre fedt og salt, samt flere kostfibre og fuldkorn. Samme tal viser dog også, at rygraden ikke er helt så stærk, som ambitionerne. For mange falder hurtigt tilbage til de gamle vaner resten af året.

Det er et mønster, der gentager sig år for år.

- Årsskiftet har en ret vild effekt på folks indkøbsvaner. Og det er påfaldende, at det er det samme mønster, vi ser hvert eneste år. Folk køber absolut sundest ind i januar, hvorefter det så gradvist bliver mindre og mindre sundt indtil det ultimative kollaps med julefrokoster og søde sager i december, og så starter det hele forfra i januar året efter, forklarer Ph.d. Carl-Emil Pless fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der til daglig forsker i forbrugeradfærd, i en pressemeddelelse.

Nuet har en særlig kraft

Vil man dog gerne gøre sig forhåbninger om rent faktisk at holde den slanke linje, så er forudsætningen for dette, ifølge forskeren, bundet op på, hvor meget selvkontrol, man besidder. Ud fra en økonomisk forstand handler selvkontrol om, hvor god man er til at holde fokus på langsigtede mål, fremfor at bukke under for fristelser nu og her. Men her har nuet en særlig kraft.

quote Man skal overveje, hvordan man på forhånd kan straffe sig selv mere, hvis man fejle

Carl-Emil Pless, Ph.d., Københavns Universitet

- Masser af forskning viser, at vi tillægger nuet en helt særlig værdi, som gør, at vi ofte vil træffe valg på kort sigt, som er i modstrid med vores mere langsigtede mål. Eksperimenter viser nemlig, at folk godt kan gennemskue, hvad det mest økonomisk fornuftige valg er, når de bliver bedt om at sammenligne beløb, de skal vælge imellem en nær og fjern fremtid. Når man blander nuet og fristelsen ind i valget, bliver resultaterne derimod mere mudret, fortæller han.

Samme billede tegner sig, når forskerne ser på, hvordan folk efterlever de generelle kostråd. Her går det også rigtig godt med de sunde vare i januar, hvorefter det kun går ned ad bakke de efterfølgende 11 måneder.

Det langsigtede jeg

Men nye vaner tager tid og kræfter at få ind under huden. En af årsagerne til, at det kan være svært at efterleve for eksempel et nytårsforsæt skyldes blandt andet, at der konstant foregår en indre kamp mellem to personligheder i os. Den ene er fornuftig og tænker langsigtet, mens den anden er impulsiv og helst vil leve i nuet. Og det mismatch giver problemer, indtil en ny vane er blevet en fast del er hverdagen.

- Vi har det ’langsigtede jeg’, som er det der taler, når man laver sit nytårsforsæt. Det ’langsigtede jeg’ er rationelt og kan eksempelvis udtrykke et ønske om at ville spise sundere i en nær fremtid. Det ’kortsigtede jeg’ er det der taler, når vi så står og skal afsted i fitnesscentret en kold og mørk mandag eftermiddag, men ender med at smide os på sofaen, fordi det virker rarest her og nu, siger lektor Sinne Smed, der er økonom og som ligeledes forsker i forbrugeradfærd.

Selvkontrol kan trænes

Der er dog formentlig håb forude, hvis du inderligt ønsker dig at erstatte gelerygraden med noget kraftigere. Forskningen viser nemlig også, at nogle er bedre til det dér med selvkontrol end andre, og at det muligvis er en egenskab, der kan trænes. Således er ældre mennesker gennemsnitligt bedre til at styre deres impulser og holde fokus på et langsigtet mål, end yngre er.

- I forskellige undersøgelser kan vi se, at ældre har mere selvkontrol, og derfor kan den gruppe som udgangspunkt også være bedre til at efterleve for eksempel et nytårsforsæt. Hvorfor det forholder sig sådan, er forskningen ikke entydig sikker på, siger Carl-Emil Pless.

Straf dig selv

Vil du have succes med dit nytårsforsæt drejer det sig om at benytte forskellige metoder, der forpligter dig til dit langsigtede mål.

- Det lyder måske lidt hårdt, men man skal overveje, hvordan man på forhånd kan straffe sig selv mere, hvis man fejler og omvendt skabe større gevinster, hvis man har succes med sit nytårsforsæt og gerne vil fortsætte med at have det, siger Carl-Emil Pless.

Hvad under du dig over?

Ny afstemning hver onsdag