Nyt træ med stort potentiale

Birkholm Planteskole i Allerød præsenterer om kort tid en ny, lille art ahorn med langfingrede blade og helt røde frugter. Det specielle træ er en krydsning mellem ahorn og en anden, ukendt art, som er opstået ved naturlig mutation. Og Bent Leonhard, der er planteskolekonsulent ved Videncentret for Landbrug, er ifølge Frederiksborg Amts Avis ikke i tvivl om, at Acer x 'San' er et lille træ med stort potentiale.

-Der bliver ofte introduceret nye produkter fra udlandet til det danske marked, men det er mindre hyppigt at præsentere en nyhed fra Danmark. Og det hører absolut til sjældenhederne, at der dukker et træ op med potentiale som 'San', siger Bent Leonhard til avisen.
Træet blev opdaget på en allétræsplanteskole på Fyn for 12 år siden og senere solgt til Birkholm Planteskole, der til efteråret er klar til at begynde salget. Medejer af planteskolen Ove Møller har gode forventninger.
- Jeg ved, der allerede er stor interesse fra landskabsarkitekternes side, og specielt i forbindelse med boligselskaber forventer jeg et pænt, stabilt salg, siger Ove Møller.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik