Nyt parti skal kæmpe for Helsingør Hospital

Selv om beslutningen om at lukke Helsingør Hospital og oprette et superhospital i Hillerød er truffet af et flertal i Region Hovedstaden, så er kampen for at redde Helsingørs lokale sygehus ikke slut endnu. Det mener tidligere byrådsmedlem Birgit K. Andersen som sammen med en lille gruppe lokale foreløbig anonyme initiativtagere vil oprette en tværpolitisk liste med navnet »Hospitals-Listen«, som stiller op til Regionsrådsvalget i 2013.

- Vi håber, vi kan nå at redde Helsingør Hospital, og har aftalt at det indtil videre er mig, der tegner Hospitals-Listen udadtil. Den eneste måde, vi kan påvirke beslutningen om at nedlægge hospitalet, er, at stille op til regionsrådet som et tværpolitisk parti. Som nogle af os ser det, er det den eneste farbare vej for at bevare og udvikle Helsingør Hospital. Vi tror ikke, at vi kan opnå resultater ved at lave en demonstration, siger Birgit K. Andersen til Helsingør Dagblad.
Birgit K. Andersen ser i sagens ånd optimistisk på chancen for at påvirke grundlaget for den vedtagede hospitalsplan.
- Der er kun tre et halvt år til næste regionsrådsvalg, og der har været udmeldinger der tyder på, at det kommer til at knibe for Region Hovedstaden at få afsat de fornødne midler til at etablere det nye hospital for. Det, man også skal huske på, er, at der slet ikke har været holdt borgermøder om den beslutning, som regionsrådet har truffet. Jeg tror, der er mange, der venter på en mulighed for at redde hospitalet, siger Birgit. K. Andersen, som også mener, der er strømninger i Danmark, der peger på et stigende krav om at bevare de lokale hospitaler og arbejdspladser med henvisning til blandt andre græsrodslisten Udkantsdanmark
- Der er flere eksempler på lokale græsrødder, der arbejder politisk for at bevare de lokale hospitaler. For mig handler det først og fremmest om en kamp, som er baseret på lægefaglige argumenter. Jeg kan ikke se det fornuftige i at lukke Helsingør Hospital for at finansiere et nyt hospital i Hillerød og flytte specialerne. For mig handler kampen om kvalitet og nærhed, siger Birgit K. Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik