Ikke flere hår i suppen – organisation vil hjælpe restauranter med at tænke nyt

Det er gratis at deltage i workshoppene, som er tilgengængelige for alle.

Køleskabe, gryder og restauranter har været tomme en stor del af tiden under corona-pandemien.

Selvom der lige så stille er ved at komme gang i gryderne, kører restauranterne fortsat ikke på fuldt blus.

Det har nu fået Copenhagen Business Hub til at starte projektet Greater Copenhagen Food Start-up.

Initiativet har til formål at nytænke restaurationsbranchen.

Projektet indebærer to forskellige workshopforløb, hvor der blandt andet vil være oplæg om, hvordan man driver en restaurant med corona-restriktioner for øje, men også hvordan man realiserer sin restaurantidé.

- Mange folk har lagt deres penge og hjerteblod i deres restauranter, så vi vil se på, hvordan de kan blive ved med at arbejde med deres område – men på en måde der tager hensyn til corona-regler.

Anne Neerup Handlos, som er forretningsudvikler og projektleder i Copenhagen Business Hub, fortæller, at workshoppene skulle have være lanceret i foråret, men da corona-pandemien indtraf, blev de pludselig nødt til at tænke over nye koncepter.

En branche i knæ

Ifølge Danmarks Statistik har restaurationsbranchen oplevet en markant stigning både i antallet af ansatte og omsætning i perioden fra 2009 og op til 2018.

Stigningen har været mest mærkbar i hovedstadsområdet.

Nyhavn under nedlukningen.
Nyhavn under nedlukningen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter at have været lukket ned i længere tid har det københavnske restaurant- og caféliv fået lov til at åbne igen. Hvis restauranter skal holde åbent, er de pålagt at leve op til myndighedernes retningslinjer for at undgå coronasmitte.

Retningslinjer til restauranter, caféer og værtshuse

Retningslinjerne inholder blandt andet disse punkter:

 

  • Lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, og der kan holdes afstand.

 

  • Der skal være nem adgang til håndhygiejne. Der skal være vand og flydende sæbe eller håndsprit (70-85 procent alkohol) tilgængeligt for gæster og medarbejdere.

 

  • Der skiltes i relevant omfang med max antal gæster i lokalet.

 

 

Du kan læse resten af retningslinjerne her.

Men restaurationsbranchen har været holdt i live med kunstigt åndedræt i form af økonomiske hjælpepakker for at overleve. Blandt andet Nomas søsterestaurant har for nylig har måttet lukke.

Anne Neerup Handlos fortæller, at det var dette faktum, som fik dem til at genoverveje, hvad konceptet for deres workshops skulle omhandle.

- Alle i restaurationsbranchen havde travlt med at fokusere på hjælpepakker, og ingen havde rigtig overblikket til at se, at det her nok kommer til at vare et stykke tid endnu, og at vi bliver derfor nødt til at gentænke restaurationsbranchen, fortæller Anne Neerup Handlos.

Workshoppene er EU-finansierede, og det er derfor ganske gratis at tilmelde sig.

Det finder sted den 1. og 8. september – begge dage klokken 16 i CPH Food Space i Slagtehusgade 11.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik