Nyt forsøg: Corona-ramte får hjemmetest med til familien

Som et nyt forsøg vil Falck udlevere testkits til borgere, der bliver testet positive i Falcks testcentre. Forsøget kører frem til juleaften.

Vi nærmer os med hastige og bekymrede skridt et af årets højdepunkter, i hvert fald for de fleste, nemlig juleaften. 

Desværre har vi også et rekordhøjt antal smittede med coronavirus, og derfor kaster Falck sig nu ud i et nyt forsøg. 

Nemlig at borgere, der tester positive med corona i en kviktest, får et testkit med hjem, så de øvrige i husstaden også kan bliver testet. 

- Vi mærker en enorm høj efterspørgsel på tests fra både virksomheder og private. Vi vil gerne være med til hurtigt at bremse smittekæder og ønsker med dette initiativ at få testene bragt ud til de familier og husstande, hvor smittespredningen er en særlig udfordring her op til jul.

- Det store smittetryk presser samtidig den øvrige testindsats, og med udleveringen af gratis testkits til de positivtestede, ønsker vi at øge tilgængeligheden til tests og få testene ud, hvor de vil gøre allermest gavn, siger administrerende direktør Jakob Riis, i en pressemeddelelse. 

Testkits på vej ud til testcentrene

Falck er i lige nu i gang med at få transporteret testkits til hjemmetest ud til Falcks testlokationer. 

De testkits som de positivtestede får udleveret fra 21. december, er samme CE-godkendte antigen-tests, som Falck anvender i de nationale testcentre og ude på virksomhederne.

I disse byer har Falck testcenter i TV 2 Lorrys område:

  • Roskilde

  • Greve

  • Hundige

  • Solrød

  • Køge

  • Lejre

  • Roskilde

  • Jyllinge

- Vi er ved at køre testkittene ud til Falcks testcentre i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, så vi er klar til at påbegynde udleveringen af hjemmetests til positivtestede og deres familier fra i morgen på vores testcentre.

- Vi vil løbende evaluere indsatsen og håber dette initiativ kan hjælpe familier og husstande, hvor en positiv test lige op til jul udgør en særlig udfordring, fortæller ambulancedirektør Jørgen Mieritz.

Initiativet løber fra 21. december til 24. december, og der vil blive udleveret to testkits med i alt 10 hjemmetests på Falcks testcentre i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og i Københavns- og Aalborgs lufthavn, hvor Falck har testcentre.

Falck er samtidig i dialog med myndighederne om et nationalt initiativ, men indtil der findes en løsning her, så startes indsatsen i Falcks egne testcentre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik