Nyhedschef er blevet sigtet i Se og Hør-sagen

Ifølge flere medier er den tidligere nyhedschef på Se og Hør fredag blevet sigtet i sagen med tys tys-kilden.

Tidligere nyhedschef på Se og Hør Lise Bondensen er blevet sigtet i sagen om ugebladets overvågning af kendte og kongelige.

Det skriver flere medier. Lise Bondesens advokat, Christian Riewe, bekræfter sigtelsen overfor Berlingske.

- Jeg kan bekræfte, at hun er blevet sigtet. Det er ikke en stor overraskelse, at hun nu også bliver involveret i sagen som sigtet. Hun erkender nogle af de faktiske forhold, men vi forholder os ikke til sigtelsen på nuværende tidspunkt, siger Christian Riewe til avisen.

Lise Bondesen er dermed den ottende person, der sammen med Aller er blevet sigtet i den såkaldte Se og Hør-sag, hvor ugebladet angiveligt betalte en medarbejder hos IBM for at levere oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner.

Det drejer sig om en tidligere redaktionschef, de tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen, udgiverdirektør Per Ingdal, der i sidste uge forlod jobbet som konsekvens af sagen, journalisterne Ken B. Rasmussen og Kasper Kopping samt tys-tys kilden.

Desuden er Aller Media A/S, der udgiver Se og Hør, sigtet som "juridisk person" i sagen.

Medarbejderen - den såkaldte tys-tys-kilde - havde adgang til oplysningerne via arbejdsopgaver hos Nets.

BT kunne med udgangspunkt i en nøgleroman af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen afsløre, at bladet fra 2008 til 2012 betalte tys-tys kilden for oplysninger om de kendtes og de kongeliges brug af kreditkort.

Tys-tys kilden var ansat i IBM, hvor han udførte opgaver for PBS, det nuværende Nets, og det gav ham adgang til oplysninger om, hvor og hvornår kreditkort blev brugt.

Da sagen i slutningen af april kom frem, sagde Lise Bondesen sit job som redaktionschef på Ekstra Bladet op. Hun har bekræftet, at Se og Hør hentede kreditkortoplysninger hos tys tys-kilden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik