Nye dankort blokerer påsketrafikken

Når der dumper et nyt dankort ind ad brevsprækken, så skal du huske at opdatere dine kortoplysninger.

Mange glemmer det nemlig, og det giver blandt andet problemer i påsketrafikken.
Bommen går nemlig kun op, hvis dine kortoplysninger er rigtige, siger Gitte Stoustrup, der er kommunikationsansvar ved Øresundsbroen:
- BroBizzen er udløbet, hvis man ikke opdaterer sine oplysninger, og så kommer man til at holde stille ude i betalingsanlægget, siger hun.
Og det sker allerede, at flere holder stille end sædvanligt ved den gule bom ved betalingsanlægget.
Gitte Stoustrup forventer især, at onsdag op til påske bliver slem:
- Der kommer ekstra mange danskere, der skal shoppe i Sverige til påsken, så det har vi selvfølgelig taget højde for, siger hun.
Og hvis man sidder foran bommen, og den ikke vil gå op, så skal man endelig blive i bilen.
- Personalet ved Øresundsbroen kommer hen til dig og sørger for, at du kommer igennem - også selvom, at du ikke har opdateret dine kortoplysninger, siger Gitte Stoustrup.
Men det vil skabe kø:
- Derfor er det en god idé at opdatere kortoplysningerne hjemmefra, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik