Ny vikinge-attraktion i støbeskeen

En ny, stor turistattraktion kaldet Vikingernes Verden er måske på vej til Frederikssund.

Beboere og turister i Nordsjælland skal i fremtiden kunne udforske en ny vikingepark i Frederikssund.

I hvert fald hvis det står til Frederikssund Vikingespil, der pønser på en ny turistattraktion, der kommer til at koste mellem 50-150 millioner kroner.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Konsulentfirmaet Manto A/S, der har speciale i forretningsudvikling inden for kultur og turisme, vurderer, at der er potentiale til at skabe en ny attraktion, der formidler vikingerne på en fundamentalt anderledes måde, får op imod 55.000 besøgende om året, også selv om der er hård konkurrence om gæsterne.

- Vi er rigtig godt tilfredse med at få bekræftet, at det projekt, vi har arbejdet med i fire år, kan etableres. Nu skal vi have løftet 'Vikingernes Verden' over i en professionel organisation, som kan gå videre med vores idéer og søge fonde til at realisere det, siger Jesper Wittenburg, der er formand for Frederikssund Vikingespil og byrådsmedlem for Socialdemokraterne, til Frederiksborg Amts Avis.

Det er foreningen bag vikingespillet, der har løftet opgaven med aktivitets- og oplevelsescentret og har taget initiativet. Men hvis projektet skal løftes til næste niveau, kræver det ifølge Manto en lokal opbakning fra både politikere, erhverv og borgere.

- Det lyder spændende, at der er fundet belæg for projektet. Vikingerne kan sagtes blive et tema, vi brander os på i Frederikssund Kommune. Vi kan være med til at udvikle kommunen i den retning, vi gerne vil, siger Frederikssunds Venstre-borgmester John Schmidt Andersen til Frederiksborg Amts Avis.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Henrik Nordbrandt

playDigteren Henrik Nordbrandt led af anoreksi: Det var et ubevidst ønske om at begå selvmord

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere