Ny undersøgelse: Så meget halter indeklimaet i skolerne

CO2-niveauet i klasselokalerne har ikke ændret sig siden 2009. Det viser resultaterne af det store landsdækkende Masseeksperiment 2021.

Den er helt gal med indeklimaet i over halvdelen af klasselokalerne i TV 2 Lorrys sendeområde.

Det er konklusionen, når man læser tal fra den landsdækkende undersøgelse Masseeksperiment 2021.

quote Vi bliver lidt sløve, uopmærksomme og ukoncentrerede. Det samme gælder selvfølgelig eleverne, når de sidder i klasselokalerne

Jørn Toftum, professor er fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU

Konkret viser undersøgelsens tal, at der i 52 procent af 238 klasser i Region Hovedstaden og 57 procent af 91 klasser i Region Sjælland blev målt CO2-koncentrationer, der er over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi.

I henholdsvis 22 og 16 procent af klasselokalerne var koncentrationerne endda mere end dobbelt så høje som det anbefalede niveau.

(Artiklen fortsætte efter grafikken.)

Eleverne gennemførte undersøgelsen ved at måle på CO2-niveauet og en række af klasselokalets øvrige indeklimafaktorer over to dage med en uges mellemrum. Den ene dag gjorde eleverne, som de plejer i frikvarteret, den anden dag luftede de ud og gik udenfor i pausen.

Foto: Grafik: Mia Cassens - TV 2 Lorry

Dårligt indeklima påvirker skoleelevers trivsel 

Dermed har tallene ikke ændret sig siden en tilsvarende måling i 2009. Det er på trods af, at der blev søsat en række initiativer for at rette op på den mangelfulde ventilation.

Og det ærgrer i den grad Jørn Toftum, der er professor fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Jeg synes, det er ærgerligt, fordi der er elever og lærere, der skal bruge store dele af deres dage inde i klasselokalerne. Så det er bedst, hvis indeklima kan understøtte det, der skal foregå: At eleverne kan modtage læring, og lærerne kan være oppe på dupperne, når de underviser, siger han til TV 2 Lorry og uddyber. 

- Jeg tror, vi alle sammen har prøvet at sidde i et rum med dårlig luft, og der er indelukket. Så bliver vi lidt sløve, uopmærksomme og ukoncentrerede. Det samme gælder selvfølgelig eleverne, når de sidder i klasselokalerne, siger han til TV 2 Lorry.

Han peger på, at forklaringen til det dårlige indeklima skal findes i skolernes ældre bygninger.

- Vi har mange skoler – i hele landet – der er forholdsvis gamle, og det er en stor opgave at få opgraderet dem og deres indeklima, så det svarer til de standarder, vi bruger i dag.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Sådan er undersøgelsen lavet

  • Eleverne gennemførte undersøgelsen ved at måle på CO2-niveauet og en række af klasselokalets øvrige indeklimafaktorer over to dage med en uges mellemrum

  • Den ene dag gjorde eleverne, som de plejer i frikvarteret, den anden dag luftede de ud og gik udenfor i pausen

  • Eleverne svarede begge dage på en anonym trivselsundersøgelse samt udførte en test for koncentration

  • Undersøgelsen er arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra, udviklet i samarbejde med Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU og finansieret af den filantropiske forening Realdania

Kommunernes ansvar

Som et led i undersøgelsen skulle eleverne den ene dag gøre som de plejede i frikvarteret, mens de på dag to skulle lufte mere ud og gå uden for i pause.

Og her viser undersøgelsen, at frisk luft netop er med til at forbedre elevernes trivsel.

Når eleverne forlod klasseværelset og luftede godt ud i frikvarteret, faldt andelen af klasser der målte mere end 1000 ppm CO2 fra 52 procent til 37 procent i Region Hovedstaden og fra 57 procent til 31 procent i Region Sjælland.

Spørger man Jørn Toftum er luft og ventilation da også blandt nøgleordene, hvis skolernes indeklima skal forbedres i fremtiden. 

- Der er mange skolebygninger, hvor eleverne sidder meget tæt. Det vil de formentlig blive ved med, så der er behov for en eller anden form for styret ventilation.

- Det er først og fremmest kommuner - der står som ansvarlig for skolebygningerne - som skal hjælpe til med det. Indtil det kommer på plads, så er de vigtigt, at eleverne og lærerne hjælper hinanden med at få luftet ud og komme ud af klasselokalet, når muligheden er der. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik