Ny succes for ESS - Storbritannien finansierer en tiendedel

Storbritannien bidrager med cirka 1,8 milliarder svenske kroner til finansieringen af det kommende europæiske forskningsanlæg ESS i Lund og København.

Det oplyser avisen Dagens Industri. Dermed er 65 procent af omkostningen finansieret.

Storbritanniens videnskabsminister David Willetts siger til BBC, at landet skal være med når det handler om verdens førende videnskabelige projekter.

Beslutningen om at Storbritannien skal finansiere cirka en tiendedel af den totale byggeudgift på 17-18 milliarder svenske kroner er kærkommen.

Arbejdet med at få den sidste finansiering af materialeforskningsanlægget European Spallation Source, ESS, på plads, er gået langsomt.

Partnerlandene Sverige, Danmark og Norge har tidligt bestemt sig for at betale halvdelen af udgiften.

I slutningen af februar kom det første gennembrud i forhandlingerne, da Spanien underskrev en aftale om at betale fem procent af byggeudgifterne.

I marts håber ESS' svenske chefforhandler Lars Leijonborg, at lande som Tyskland og Frankrig følger i Englands fodspor og tilbyder at stå for hver sin tiendedel af udgifterne. Det haster at få finansieringen på plads.

Byggestarten af ESS anlægget i udkanten af Lund er planlagt til sommer, men inden da skal finansieringsspørgsmålet være løst. ESS datacenter vil blive placeret i København. (News Øresund)

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere