Ny opgørelse: Hovedstadsområdets unge får mindre klamydia

Der er store kommunale forskelle på antallet af klamydia-tilfælde, viser ny opgørelse. Ifølge eksperterne er der fortsat behov for oplysning om sexsygdommen.

Se hvordan din kommune placerer sig i klamydia-statistikken nederst i artiklen.

Frederiksberg ligger i top tre i en kedelig statistik.

FAKTA: UBEHANDLET KLAMYDIA KAN MEDFØRE

Det handler om en af de kønssygdomme, som langtfra alle opdager.

Klamydia, hedder den kedelige fætter, som vi nu skal snakke om.

Der er nemlig brug for snak for at komme sexsygdommen til livs, lyder det fra eksperterne hos Syndhedsstyrelsen.

De har endnu engang offentliggjort den årlige opgørelse over nye klamydiatilfælde i Danmark, hvori de konkluderer, at der fortsat er behov for at sætte fokus på kondombrug og test og behandling af klamydia.

Sexsygdom uden symptomer

Klamydia er nemlig en af de sexsygdomme, som optræder uden symptomer, og derfor er det ifølge Sundhedsstyrelsen vigtigt, at man bliver testet, hvis man har udsat sig selv for smitterisiko ved at have ubeskyttet sex med en ny partner.

- Klamydia kan forebygges ved at bruge kondom, og derfor går vi ud med en kampagne i denne uge, der opfordrer unge til at bruge kondom, særligt når de er sammen med en ny partner, siger Cecilie Andersen, der er projektleder hos Sundhedsstyrelsen.

- Derudover gør vi dem opmærksomme på de mulige konsekvenser ved at få klamydia og opfordrer til at blive testet og behandlet, hvis man har mistanke om at være smittet, fortsætter hun.

Klamydia-tal falder på Frederiksberg

Hos flere kommuner har man oplevet en stigning i antallet af klamydiatilfælde, mens det hos andre er dalende.

Samlet set går udviklingen den rigtige vej i TV 2 Lorrys sendeområde, hvor 23 ud af 34 kommuner har oplevet et fald i antallet af klamydia-smittede patienter.

Blandt dem er Frederiksberg Kommune, hvor borgerne nu kan ånde lettet op og konstatere, at de ikke længere er topscorerne i klamydiastatistikken.

I 2016 toppede kommunen med hele 33,4 tilfælde af klamydia per 1.000 indbyggere i aldersgruppen 15-29 årige, mens den nu offentliggjorte opgørelse for 2017 viser, at antallet er nedbragt til 30,2 tilfælde.

- Det kan jo være udtryk for, at der er gjort en ekstra indsats for at få flere unge testet for klamydia, og jo flere man tester, des flere finder man. Desværre er det jo sådan, at en stor del af de smittede ikke mærker symptomer, siger Cecilie Andersen, som er projektleder i Sundhedsstyrelsen, og tilføjer:

- Men hvis en stor andel af unge diagnosticeret med klamydia ikke skyldes, at flere er testet, eller at man har gjort en stor indsats for at få flere testet, kan det tyde på, at der er et stigende smittetryk. Så det er op til de enkelte kommuner at vurdere, hvad tallene er udtryk for.

Mens Frederiksberg er dumpet to pladser ned i den kedelige statistik, har Glostup noteret sig for et langt større fald i antallet af unge, der har klamydia.

I Glostrup Kommune var der 2016 32 tilfælde af klamydia per 1.000 indbyggere, mens tallet for sidste år er helt nede på 18,9.

I Ishøj går tendensen den anden vej, og her har man oplevet en stigning fra 14,4 tilfælde per 1.000 indbyggere i 2016 til 18,5 i 2017. 

Se hvordan din kommune klarer sig i søjlediagrammet herunder:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

e688273b-7a68-4555-9378-e2867f73362f-w_960

Kommune vinder pris for at opspore børn i mistrivsel

child drinks

playAlexanders idé slukker tørst i flygtningelejr: Vil sælge en halv million i 2021

20140629-134614-l-1920x1283we.jpg

playNy ”opsigtsvækkende” forskning fra Ballerup kan ændre akutberedskaber i hele verden

sengeløse

Kommune med færrest sygedage blandt sosu'er: "Borgere får en bedre hverdag"

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere