Ny lov: Hjelm-pligt på el-løbehjul

På grund af coronapandemi bliver krav om hjelmpligt på elløbehjul indført fra 2022, siger transportminister.

Fra 1. januar 2022 bliver det lovpligtigt at bære hjelm, når man kører på et elløbehjul og andre små motoriserede køretøjer.

Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Det nye hjelmkrav træder i kraft fra årsskiftet 2021-2022, fordi vi fortsat befinder os i en voldsom pandemi, hvor vi helst skal undgå, at for mange ting skifter hænder for tit.

- Af samme årsag er der heller ikke så mange løbehjulsbrugere nu.

- Mange bliver hjemme eller har fundet andre rejsemåder, men når det er sagt, så vil jeg kraftigt opfordre alle løbehjulsbrugere til at finde hjelmen frem allerede nu, siger han i en pressemeddelelse.

For cirka tre måneder siden bad Benny Engelbrecht Færdselsstyrelsen om at sende nye regler med krav om hjelmpligt på elløbehjul i offentlig høring.

Konkret handlede det om at lave en ændring i bekendtgørelserne om små motoriserede køretøjer. Det vil altså betyde, at der bliver hjelmpligt på elløbehjul, selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards.

Tal fra Transport- og Boligministeriets evaluering af forsøgsordningen har tidligere peget på, at risikoen for ulykker er syv gange så høj på elløbehjul som på en cykel.

- Vi skal alle kunne færdes trygt og sikkert i trafikken. Det gælder også løbehjulsbrugere, men det er desværre ikke altid tilfældet i dag. Vi er nødt til at gøre noget for at vende udviklingen, så færre kommer til skade.

- Derfor har jeg besluttet at indføre et krav om, at alle, der kører på motoriseret løbehjul, skal bruge hjelm, siger Benny Engelbrecht.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20200417-093628-a-1920x1281we.jpg

Frisør ånder lettet op: Nu kan nye virksomheder få kompensation

Bryggens bastion islands brygge højhus amager

Undersøgelse af skandalehøjhus får kritik: "Totalt håbløst"

Parkeringsvagt

Nu kommer der kommunal parkeringskontrol i Brøndby

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere