Ny kirke til København for første gang i årtier

Det bliver med havkig og højt til loftet, når en ny kirke i Københavns Sydhavn snart skyder op.

Københavns Sydhavn vokser, og det er ikke kun nye boliger, der kommer til. Menighedsrådet i Sydhavn Sogn har netop underskrevet en købskontrakt på en grund på Tegnholmen, der skal huse den første nye kirke i Københavns Stift i 25 år.

Den nye kirke kommer til at ligge ud mod vandet med Man Diesel og skolen i Sydhavnen som naboer.

- Det skal ikke kun være en kirke for Sydhavnen. Vi satser på hele København, for den ligger jo både ned til vandet, og det vil f.eks. være en fantastisk flot bryllupskirke, hvor man vil kunne komme sejlende til, fortæller menighedsrådsformand, Lone Rasmussen.

Byggeriet af den nye kirke kommer efter flere kirkelukninger i København.

Lukninger er begrundet med, at der i fremtiden ikke vil være nok kirkegængere til, at det økonomisk vil kunne forsvare sig at drive kirkerne videre. Men netop på Teglholmen og Sluseholmen i Københavns Sydhavn skyder der nye boliger op, og derfor forventer man i fremtiden, at der vil være flere på kirkebænkene.

Den nye kirke forventes at komme til at koste 140 millioner kroner og vil slå dørene op for første gang i 2018.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik