Ny fejl i bispevalg kan fremtvinge omvalg

En ny fejl har ramt bispevalget i Københavns Stift. Først blev hele valget rykket, fordi dele af valgmaterialet manglede kontrolnumre. Nu er ordet "ugyldig" blevet til "gyldig" i den vejledning, der er udsendt til vælgerne. Forvaltningseksperter vurderer, at den nye fejl kan føre til klager fra stemmeberettigede og kandidater og dermed udløse et omvalg.

Med seks kandidater og omkring 1100 stemmer er bispevalget i
København på forhånd dømt til at blive en spændende affære. Men
netop et tæt opløb kan bane vejen for klager.
- Det er ærgerligt, at der igen er opstået en fejl i
Københavns bispevalg, men jeg mener, at der er tale om en
unøjagtighed, der ikke bør få indflydelse på stemmeafgivningen,
siger formand for valgbestyrelsen, Arthur T. Mønsted.
I vejledningen til vælgerne i bispevalget er ordet "ugyldig"
ved en fejltastning blevet ændret til "gyldig". Den fejlagtige
sætning lyder: "Stemmesedler, hvor der er anført andet end ét
kryds, er gyldige".
Valghandlingen var gået i gang, før miseren blev opdaget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik