Ny bølge af containerbrande

Roskilde er igen ramt af en stribe voldsomme containerbrande. For et par år siden var det Rønnebærparken, som var rammen om en stribe ildspåsættelser. Nu er brandene rykket nordpå til kvarteret mellem Fælledvej, Møllehusvej og Holbækvej, skriver DAGBLADET Roskilde.

Natten til den 24. december gik et stort skraldeskur og fem glasfibercontainere op i røg på Parkvej.

Der er intet tilbage af hverken skur eller containere. Branden blev anmeldt seks minutter over midnat. Den 25. om aftenen, klokken 23.27, var den gal på Fælledvej, under 300 meter fra den første brand. Her måtte et skur og tre containere lade livet. I sidste uge forsvandt yderligere et skur med containere på Fælledvej, da der blev stukket ild på det.

- Nu kan vi da konkludere, at det ikke bare var en tilfældighed og lemfældig omgang med et stykke fyrværkeri, da den første brand opstod i sidste uge. Vi har en klar formodning om, at der går et par unge drenge og keder sig enormt meget. Tidligere på året har vi video fra Sct. Jørgens Skole, hvor to drenge også satte ild til nogle containere. Dem fandt vi aldrig. Der kunne da være en sammenhæng, siger brandchef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen.

Skaderne beløber sig allerede til mange 100.000 kroner.

- Vi vil rigtig gerne tale med disse unge inden det bliver mere groft end det allerede er. I et område der er så tæt beboet er jeg sikker på at vi relativt hurtigt kommer til at høre fra vidner, siger Carsten Iversen, som betegner containerbrandene som »intensive«.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik