Ny asfalt halverer trafikstøj

Hundredtusindvis af danskere, der dagligt plages af voldsom trafikstøj, kan godt begynde at glæde sig. En ny type asfalt, der i forhold til støj har samme effekt, som hvis trafikken med et slag blev halveret, er på vej, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.

Asfalten er allerede lagt ud på flere
nye motorvejsstrækninger, ligesom bl.a. Københavns Kommune har
kig på mulighederne for at reducere trafikstøjen markant.»Den
nye støjsvage asfalt reducerer støjen med tre-fire decibel. Det
svarer til, at man reducerede trafikmængden til det halve eller
satte farten for alle køretøjer ned med 20-30 km/t.,« forklarer
seniorforsker Hans Bendtsen fra Vejteknisk Institut under
Vejdirektoratet, der forventer, at en stor del af den fremtidige
asfalt vil blive af den støjdæmpende type.

I modsætning til
tidligere er både pris og holdbarhed nogenlunde den samme som
med traditionel asfalt. »Støjdæmpende asfalt er én af de
allervigtigste ting i forhold til regeringens mål om at få
nedbragt støjen,« siger miljøminister Troels Lund Poulsen
(V).Han præsenterer i dag fire nye initiativer, der skal hjælpe
beboerne i de 700.000 boliger, der i dag er plaget af støj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik