Ny analyse: Så mange har ikke længere plus på kontoen, når regningerne er betalt

Fire ud af 10 danskeres gennemsnitlige forbrug er på højde med eller overstiger deres indkomst, viser en ny analyse.

De mange prisstigninger på blandt andet benzin, fødevarer og varme rammer alle danskere i denne tid. 

Men det rammer nogle mere end andre. 

Det viser en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Fire ud af 10 danskere har nemlig ikke længere plus på kontoen, når alle regninger er betalt. 

Deres udgifter er enten de samme eller højere end deres indtægter. 

- For denne gruppe betyder det enten en voldsom omlægning af forbruget eller stiftelse af gæld for at betale regningerne, siger cheføkonom i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Sofie Holme Andersen, i en pressemeddelelse. 

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har i analysen kigget på, hvad en gennemsnitlig familie brugte af penge i 2020 og sammenlignet det med, hvad det ville koste at opretholde det samme forbrug i 2022, nu hvor inflationen for alvor har gjort sit indtog. 

33.900 kroner om året, lyder svaret. Så meget dyrere er forbruget for den gennemsnitlige familie blevet. 

Ved hjælp af data fra registre har de analyseret den enkelte danskers indkomst, udgifter og opsparing i løbet af de seneste år og på den måde konkluderet, hvor mange der fortsat har overskud i økonomien.

- Mange danskere har velpolstrede opsparinger, særligt efter coronakrisen. Derfor vil de fleste have råd til at betale prisstigningerne ved at bruge af deres opsparinger, siger hun:

- Men formuerne er ulige fordelt, og mange familier har ikke opsparinger i en størrelse, der modsvarer de stigende priser. Det er dem, vi skal vende blikket mod, når vi taler inflationshjælp. 

Nogle må skære, hvor det gør ondt

Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen, oplyser til TV 2 Lorry, at det primært er personer på overførselsindkomst, pensionister, studerende og beskæftigede med lav løn, som vil opleve at få minus på kontoen som følge af inflationen. 

- I første omgang vil mange skære ned på forbruget på eksempelvis el, skrue ned for radiatoren eller købe madvarer, som ikke er steget i pris, og forhåbentlig er det nok til at stå imod inflationen, siger Sune Caspersen: 

- Men hvis det ikke er nok, hvis nu inflationen fortsætter, så er det klart, at så står vi med en ret stor gruppe af befolkningen, som lider et stort velfærdstab, siger han og understreger, at vi ikke er nået til det punkt endnu. 

Det er svært at give et generelt råd, hvis økonomien ikke går op, fortæller han. Det er for forskelligt, hvordan den enkelte bliver ramt af inflationen. 

De, der har gasopvarmning, kan nemmest spare penge ved at spare på varmen, mens det hos andre kan give mere mening at spare på benzinen. 

- Selvfølgelig kan man gå sin konto igennem og se, om der er noget forbrug, som er mere luksus end nødvendigt, hvis man har den mulighed. Men det er desværre ikke alle, og så må man skære til, hvor det også gør ondt, siger Sune Caspersen. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik