Ny aftale: Så mange millioner får dit gymnasium

De Radikale er meget tilfredse med, at der bliver afsat penge til ungdomsuddannelser i næste års finanslov.

Finansloven for næste år betyder flere penge til ungdomsuddannelserne.

I alt 1,7 milliarder kroner er der sat af fra næste år og til og med 2024, fremgår det af en delaftale mellem regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten.

- Der blev sparet på ungdomsuddannelserne gennem en årrække. Sidste år fik vi stoppet blødningen. Nu får vi begyndt helbredelsen helt reelt, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R).

- Vi tilfører simpelthen et helt år af de besparelser, der var, og kan dermed medvirke til at genoprette kvaliteten, investere i kvalitet med flere timer, flere undervisere, og hvad man nu vil prioritere, siger hun.

Aftalen omhandler også de forberedende grunduddannelser (FGU).

220 millioner kroner i fire år

Fra næste år og til og med 2024 bliver der sat 220 millioner kroner af årligt til at give et løft af de såkaldte taxametertilskud på de gymnasiale uddannelser, blandt andet de almene uddannelser og de erhvervsrettede.

Regeringen har derudover afsat 80 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne og 80 millioner kroner årligt til sosu-uddannelserne. De får dog også del af de 220 millioner kroner, som det fremgår herunder. 

På listen forneden kan du se, hvordan pengene fordeles blandt uddannelserne i TV 2 Lorrys sendeområde:

Artiklen fortsætter efter listen...

- Løftet svarer omtrent til omprioriteringsbidraget for 2019 på taxametertilskuddene, så gymnasierne i lighed med erhvervsuddannelserne får tilbageført omprioriteringsbidraget for 2019, står der i aftalen.

Omprioriteringsbidraget var en årlig besparelse på to procent, som trådte i kraft i 2016, og som blev aftalt af den daværende V-regering og Kommunernes Landsforening (KL) i aftalen om kommunernes økonomi for 2016.

Efter regeringsskiftet sidste år blev omprioriteringsbidraget skrottet.

RV: Der er blevet skåret massivt

Sofie Carsten Nielsen mener, at de unge har betalt en høj pris under coronakrisen, fordi samfundet har bedt dem om at give afkald på mange ting.

Hun tror, at lørdagens aftale kan være et markant skridt i den rigtige retning.

- Der er blevet skåret ned, selvfølgelig ikke nødvendigvis på antallet af timer, men der er blevet lagt ting sammen.

- Især har det kostet på feedback, muligheden for at give individuel rådgivning til de enkelte elever og for at hjælpe dem, der har det sværest på ungdomsuddannelserne.

- Det er der blevet skåret massivt ned på. Nu kan vi begynde geninvesteringerne, siger Sofie Carsten Nielsen.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik