Parlamentet har derfor netop stemt for en række
anbefalinger til en ny slags grundlov, som blandt andet skal
være med til at sikre børns færden på nettet og privatlivets
fred. Anbefalingerne skulle gerne munde ud i lovgivning, som
Europa-Parlamentet ønsker skal gælde globalt, skriver Berlingske
Tidende.
Parlamentet har overraskende også meldt ud, at man
ønsker at få sikret retten til adgang til internettet. Det skal
være en menneskeret ligesom retten til at få en uddannelse. Det
sker, bl.a. fordi der er ved at opstå en helt ny klasse af
analfabeter: Folk, som ikke kan finde ud af at bruge nettet.
»I gamle dage havde man traditionelle analfabeter, der ikke kunne
læse. Men nu befinder en stor del af informationen sig på
nettet, så hvis man ikke kan komme på nettet, er man udelukket
fra adgang til ny viden, og derfor er de nutidens analfabeter,«
forklarer Britta Thomsen, der er medlem af Europa-Parlamentet
for Socialdemokraterne.
I Danmark er det især ældre mennesker og
lavtuddannede, der ikke har evnerne til at komme på internettet.
12 pct. af befolkningen har aldrig prøvet at bruge internettet,
viser tal fra Danmarks Statistik. Hele 40 pct. af danskerne
mellem 60 og 74 år har aldrig brugt en computer. Det samme
gælder for hver fjerde, der har grundskole som højeste
uddannelsesniveau. Vi klarer os dog bedre end mange andre
europæiske lande.
I et land som Italien har syv pct. af mændene
og omkring to pct. af kvinderne mellem 55 og 74 gode
computerfærdigheder, mens det i Danmark er henholdsvis 32 og 11
pct, viser tal fra Eurostat. Grundlaget for Europa-Parlamentets
forslag til en »grundlov« for internettet er, at en stadig
større del af samfundet rykker online. I Danmark er store dele
af det offentliges service online.
Det gælder bl.a. SKAT, og den
offentlige debat, som i langt højere grad end tidligere foregår
på nettet. Derfor vil de mennesker, der ikke kan komme på
internettet, være udelukket fra den del af det demokratiske liv,
der foregår på internettet, siger Britta Thomsen »I dag kan
Region Nordjylland lægge en erhvervsplan på nettet, som borgerne
så kan kommentere elektronisk.
Det kan en ret stor del af
befolkningen ikke være med til, og derfor bliver de lukket ude
af den demokratiske proces. Det er et problem for hele
samfundet,« siger Britta Thomsen. Problem for de ældre Hos Ældre
Sagen ser man med stor alvor på udviklingen, men har samtidig
tiltro til, at det offentlige fortsat vil sørge for alternative
løsninger til de ældre, som ikke kan finde ud af at bruge
internettet.
»Når man går over til det digitaliserede samfund,
er det vigtigt, at man sørger for, der findes alternativer, så
man ikke taber folk på gulvet,« siger Maj Vingum Jensen, der er
konsulent i Ældre Sagen: »Der kan selvfølgelig opstå problemer
for de ældre, der ikke er på internettet, og derfor er vi meget
opmærksomme på, at det offentlige opretholder serviceniveauet,
så de ældre ikke bliver hægtet af,« siger hun. Britta Thomsen
vil gerne have, at man i EU sikrer gratis IT-undervisning til
alle og adgang til en computer i lokalområdet. Hun lægger dog
stor vægt på, at problemet også gælder for familier, som ikke
har råd til en computer.
»Vi skal ikke finde os i, at børn ikke
har adgang til computere, for så bliver de hægtet af samfundet,«
siger Britta Thomsen. Derfor så hun gerne, at man i Danmark
kunne give børn gratis computere, som man i dag sørger for
gratis skolebøger i klasserne. Britta Thomsen tror, at der vil
gå et par år, før vi får en grundlov for internettet, men hun er
ikke i tvivl om, at den kommer.
»Der er virkelig et stort behov for at få fastsat regler, så vi kan færdes sikkert på nettet,« siger hun.
