Nu starter sommerferien – og badesæsonen: Her finder du livreddere på strandene

Med udsigt til sol og sommer langt ind i juli måned, er strandsæsonen for alvor på vej – og det er livredderne også.

Se på hvilke strande, du finder livreddere, nederst i artiklen.

Når skoleeleverne i dag, fredag, starter sommerferien, bliver der også for alvor taget hul på badesæsonen i det danske land.

Med badesæsonen følger også potentielle farer og ulykker i vandet på badestrandene, men der er heldigvis godt nyt i vente.

For skolernes sommerferie markerer samtidig starten på sæsonen for livredningstjenesterne på badestrandene.

Allerede nu har der været indsat livreddere på flere af de populære nordsjællandske strande i weekenderne, men fra og med i dag vil der være livreddere på 24 strande på Nordkysten hver dag i tidsrummet 10 til 18.

Det oplyser Nordkystens Livredningstjeneste i en pressemeddelelse.

- Husk også at bruge livredderen, når du er på stranden. Gå forbi og snak med livredderne. De kan fortælle dig meget mere om lokale forhold og muligheder.

- Vi vil vildt gerne tale med vores badegæster og hjælpe dem med at få de bedste oplevelser derude, siger John Mogensen, der er cheflivredder i Nordkystens Livredningstjeneste.

Sidste år lagde næsten 1,7 millioner badegæster vejen forbi Nordkystens strande.

I hovedstadsområdet er det primært TrygFondens Kystlivredning, som varetager livredningstjenesten.

Også her vil der være livreddere fra i dag på i alt 38 strande i Danmark - og i hovedstadsområdet fra Hundige syd for København til Bellevue nord for København.

Sidste år viste John Mogensen fra Nordkystens Kystlivredningstjeneste, hvor farlig understrøm var, og hvordan man skal svømme, hvis man bliver trukket ud. Se det i videoen herunder.

I 2020 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 75.864 indsatser, hvoraf de 34 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.

Mens livredderne på Nordkysten pakker kikkert og solbriller sammen den 8. august, fortsætter TrygFondens livreddere ti dage mere frem til den 18. august.

Fra begge tjenester lyder opfordringen til badegæsterne, at de skal vælge en strand med livredder. Og så forventes det desuden, at der vil være masser af danske badegæster på strandene igen i år.

- Det giver en ekstra sikkerhed, når der er livreddere, som holder opsyn og er klar til at gribe ind. Hvert år er der badegæster, som bliver overraskede over fralandsvind eller fanget i revlehuller og stærk strøm langs moler og høfder, og selv den bedste svømmer kan komme i vanskeligheder og få brug for hjælp, siger Anders Myrhøj, som er kystlivredningschef i TrygFondens Kystlivredning.

Se, hvor du finder livreddere på kortet herunder:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik