Nu starter fællesspisning mod ensomhed - ser her, hvordan du deltager

380.000 danskere lider af svær ensomhed, og i mandag blev kampagnen 'Danmark spiser sammen' skudt i gang, der både skal være med til at sætte fokus på ensomhed og vise en vej ud af den.

380.000 danskere lider af svær ensomhed, og for mange af dem, har Corona-epidemien kun været med til at gøre problemerne værre. 

Derfor har Folkebevægelsen mod Ensomhed skudt kampagnen  'Danmark spiser sammen' i gang, hvor arrangementer med fællesspisning skal være med til at sætte fokus på udfordringerne med ensomhed, men i endnu højere grad skal det være med til at vise en vej ud af mørket 

- Der er brug for at sætte fokus på ensomhed, og vise, at vi ser dem, der er ramt af det. Fællesspisning er med til at byde mennesker indenfor i et netværk, fordi mange af arrangørerne også har en masse andre arrangementer efterfølgende, hvor man kan blive en del af et fællesskab, siger koordinator i Folkebevægelsen mod Ensomhed, Majken Lundberg, til TV 2 Lorry. 

I klippet nedenfor kan du set et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om 'Danmark spiser sammen'.

Her regner man med 400 til fællesspisning i anledning af kampagnen.


Både digitale og fysiske fællesskaber

Og Corona-epidemien har ikke kun forstærket manges følelse af ensomhed. Det har også været en forhindring for 'Danmark spiser sammen' de seneste år, der ellers er en årlig tilbagevendende begivenhed. 

Det har blandt andet gjort, at der i november blev afholdt en digital udgave, men denne gang vil det både foregå fysisk og digitalt. Men de online fællesskaber har faktisk vist sig at være en øjenåbner for Folkebevægelsen mod Ensomhed, fortæller Majken Lundberg. 

- Det har lært os, at det ikke behøver være enten eller, men at det i stedet skal hedde både og. Der er mange ensomme, der kan have svært ved at møde op fysisk til et arrangement, og de kan så i stedet starte med at møde op i et fællesskab hjemme fra deres egne trygge rammer, og på den måde kan de så få lov til at gøre det i deres eget tempo, siger hun. 

Der er arrangementer over hele Hovedstadsområdet i uge 23, og der bliver opfordret til at holde så mange som muligt udendørs, hvis vejret tillader det. 

Du kan finde alle arrangementerne og læse mere om kampagnen her

FAKTA om ensomhed – generelt og under covid-19:

GENERELT:

▪ 380.000 voksne danskere føler sig svært ensomme; det er flere end der bor i Aarhus Kommune

Lasgaard, M. m.fl. - Ensomhed i Danmark, 2020

▪ Flere end 1000 danskere kontakter dagligt sundhedsvæsenet grundet ensomhed

Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2016

▪ Ensomhed koster samfundet 8 mia. kr. årligt; det er det samme som prisen på to supersygehuse

Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2016

▪ En mand, der oplever alvorlig ensomhed, lever i gennemsnit ni år kortere end andre mænd.

En kvinde, der oplever alvorlig ensomhed, lever i gennemsnit seks år kortere end andre kvinder.

Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2016

▪ 20.000 børn i alderen 11-15 år føler sig ofte eller meget ofte alene

SIF, Skolebørnsundersøgelsen, 2018

▪ Som arbejdsløs firdobles risikoen for at opleve ensomhed set ift. folk der er i arbejde.

Lasgaard, M. m.fl. - Ensomhed i Danmark, 2020

▪ Risikoen for at føle ensomhed bliver firdoblet, hvis du har en længerevarende psykisk lidelse.

Lasgaard, M. m.fl. - Ensomhed i Danmark, 2020

▪ Svær ensomhed rammer dobbelt så ofte mennesker med ikke vestlig baggrund.

Lasgaard, M. m.fl. - Ensomhed i Danmark, 2020

▪ Hver fjerde med et fysisk handicap føler sig ofte eller meget ofte uønsket alene.

VIVE – Personer med handicap, 2017

▪ Ensomhed berøver 50+ årige flere gode leveår end alvorlig fysisk sygdom.

Rapport fra Lykkeforskningsinstituttet for Ældre Sagen, 2021


UNDER COVID-19:

▪ Næsten tre gange så mange 18-29 årige oplevede svær ensomhed i starten af året som før corona.

KU - CoronaMinds, 2021

▪ Hver fjerde pårørende til en hjemmeboende med demens har under corona følt sig ensom i høj eller

meget høj grad.

Alzheimerforeningen – Corona og livet med demens derhjemme, 2020

▪ Hver fjerde hjertepatient følte sig svært ensom i starten af året.

Hjerteforeningen – Tema analyse, marts 20

▪ Blandt udsatte familier, der modtog julehjælp, oplevede næsten halvdelen af forældrene svær ensomhed.

Kilde: Røde Kors - Ensomhed, trivsel og afsavn blandt familier i udsatte positioner, 2021

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik