Vigtig opgave: Nu kan du få Mette F.'s udmeldinger på 26 sprog

Op mod 100 mennesker arbejder i disse uger på højtryk for at oversætte de danske myndigheders meddelelser om corona-situationen i Danmark. Det gør de for at sikre, at alle får de nødvendige oplysninger.

Urdu, farsi, arabisk og tysk.

Det er blot nogle af de 26 sprog, som medarbejdere i Mino Danmark lige nu oversætter danske myndigheders udmeldinger til.

Det gør de, fordi der er et behov for det.

- Det ligger ikke naturligt for os at formidle på andre sprog end dansk. Men indenfor få dage fik vi mange henvendelser fra folk, der havde brug for at få information på deres modersmål, fortæller Niddal El-Jabri, der er direktør i Mino Danmark.

Mino Danmark er en organisation, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder og samfundsdeltagelse.

quote Det er et stort arbejde, men behovet er der. Lige nu er vi i omegnen af 100 aktive mennesker, og vi samarbejder med flere myndigheder.

Niddal El-Jabri, direktør, Mino Danmark

Samarbejde med myndighederne

Siden 16. marts har Mino Danmarks oversættelser haft mere end 61.000 besøgende. Et tal, der vidner om, at der er et behov for oversættelserne.

- Det er et stort arbejde, men behovet er der. Lige nu er vi i omegnen af 100 aktive mennesker, og vi samarbejder med flere myndigheder, siger Niddal El-Jabri.

Mino Danmark samarbejder lige nu med Almene Boliger, Sundhedsstyrelsen, Integrationsministeriet samt Transport- og Boligministeriet. Det betyder, at folkene i Mino Danmark oversætter de forskellige myndigheders information i forbindelse med covid-19.

quote Folk sætter stor pris på vores arbejde. Vi har modtaget mange taksigelser fra folk, der har brugt vores oversættelser. 

Niddal El-Jabri, direktør, Mino Danmark

Størst efterspørgsel i hovedstaden

Hos Mino Danmark forventer de, at flere vil gøre brug af deres oversættelser i takt med, at de udvider mængden af de sprog, de oversætter til.

Allerede nu tegner der sig et klart billede af, hvor i Danmark der er størst efterspørgsel efter oversættelserne.

- Hovedstaden er klart det område med størst efterspørgsel. 40 procent af vores brugere kommer derfra, fortæller Niddal El-Jabri og fortsætter:

- Folk sætter stor pris på vores arbejde. Vi har modtaget mange taksigelser fra folk, der har brugt vores oversættelser, slutter han.

Du kan finde de mange oversættelser gratis på Mino Danmarks hjemmeside.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20181109-102248-l-1920x1078we.jpg

Region Sjælland aflyser operationer efter øget smitte

Coronavirus grafik

Hovedstaden rammer hidtil højeste covid-19 risikoniveau

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen: - Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer

def_thumb,50_percent

playMassetests af unge i gang - men akutberedskab efterlyser flere unge på teststederne

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere