Nu hvor du alligevel går derhjemme: 10 gode råd til haven i marts

I årets første forårsmåned kan du gøre en masse godt for din have, så den bliver flot og forårsklar.

Mange danskere har i øjeblikket en del ekstra tid på hånden, da de hverken kan gå på arbejde, rejse på ferie eller benytte kultur – og fritidstilbud, som er lukket ned på grund af coronavirussen.

Måske hører du til en af dem, der allerede har pløjet dig gennem de fleste film og serier på diverse streamingtjenester, og nu i stedet trænger til at være produktiv, bruge hænderne og hive noget frisk luft i lungerne.

I så fald kan du med rette finde arbejdshandskerne frem og hoppe en tur i haven.

Du kan nemlig gøre en masse godt for din have i marts måned, så den bliver lækker og veltrimmet til den varmere del af forårssæsonen.

Videncenteret Bolius har lavet ti gode og enkle gør det selv-tips til havefolket, som du kan se nedenfor. Her kan du læse, hvordan du gør, og finde ud af hvilke blomster du kan plante.

01. Vær tålmodig

Modelfoto.
Modelfoto.
Foto: Birgit Korber/Panthermedia/Ritzau Scanpix

I marts er der normalt 18-20 frostdøgn, og så længe jordtemperaturen ikke er over 7 grader, sker der ingen vækst. Det bedste råd i marts er derfor at have tålmodighed lidt endnu.
 

02. Tjek græsplænen

 
 
Foto: Matthew Benoit/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Gå ikke på plænen mere end højst nødvendigt, hvis marts er kold. Riv ellers blade ud med en gummirive. Kontrollér jordens pH-værdi med lakmuspapir. Er den under 7, kan det bl.a. give mos i plænen. Drys i givet fald perlekalk ud på græsplænen: 5-10 kilo pr. 100 m2.
 

03. Fjern mos fra græsplænen

 
 

Mosset fjernes lettest i marts og april, hvor mospuderne ofte sidder løst. Du kan fjerne mos med rive, plæneklipper, elektrisk mosfjerner, pesticider eller en vertikalskærer.
 

04. Beskær træer og buske

Beskæring af træer og buske.
Beskæring af træer og buske.
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Marts er en god måned til beskæring. Alle buske og frugttræer (dog ikke blommetræer og kirsebærtræer) kan beskæres nu. Vent med en stor beskæring af roser og lavendler indtil begyndelsen af april.
 

05. Gør køkkenhaven klar

 
 
Foto: Fabrice Michaudeau/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Fjern ukrudt i køkkenhaven. Kultivér jorden med en god kultivator. Læg plastic ud på jorden og fastgør med fliser eller sten, så forvarmer du jorden og kan om nogle uger tyvstarte med tidlige grøntsager. Stil evt. større glasklokker på jorden, så de kan fungere som mini-drivhuse.
 

06. Klip stauderne

Arkivfoto af stauder.
Arkivfoto af stauder.
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Klip og soignér stauderne i blomsterhaven og afklip visne frøstande. Del og omplant stauderne i bedene, hvis jorden sidst på måneden er rimelig tør.
 

07. Plant hæk og busk

Romantisk herregådshave med en cirkelformet have omkranset af hæk.
Romantisk herregådshave med en cirkelformet have omkranset af hæk.
Foto: Morten Juhl - Ritzau Scanpix

Hvis jorden er blevet lidt tør og let, er marts en god måned at plante barrodede planter, fx hækplanter og buske. Tidlig plantning giver god mulighed for overlevelse. Plant fx nogle af havens virkelige 'smykkestene', forsythia, ribes, kirsebærkornel, klatrende vinterjasmin og troldnød (Hamamelis), der blomstrer sidst i marts.
 

08. Plant de rigtige blomster og flyt forårsløg

 
 
Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Vent med at plante sommerblomster - det går altid galt, hvis du gør det i marts. Vælg i stedet stedmoder, forglemmigej og bellis - de kan klare nætter med frost og er smukke indtil sankthans.

Flyt evt. blomstrende forårsløg, men vær forsigtig. Stik ned i jorden omkring løgene med en spade. Stik spaden ind under løgene og løft forsigtigt op.
 

09. Skær og klip

 
 
Foto: Alfred Hofer/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Skær eller klip visne grene og skud af planter, som er afsvedet af frosten. Skær eller klip altid tilbage til de steder, hvor der er grønt ved barken eller synlige grønne skud eller knopper.
 

10. Fjern ukrudt

 
 
Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scanpix

Marts/april er det bedste tidspunkt at starte med at bekæmpe ukrudt i haven. Det er let at se ukrudtet, da det ofte begynder at gro tidligere end havens andre planter. Om sommeren har ukrudtsplanterne fået længere rødder og er derfor sværere at hive op.

Lug enten havens bede igennem for ukrudt ca. hver tredje uge fra marts/april og frem til sankthans, eller gå en haverunde hver eller hver anden dag, og fjern det ukrudt, du ser.

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.

Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik