Sundhedsvæsenet følger ikke længere op på personer, der er sat i karantæne på grund af mulig smitte med coronavirus.
Årsagen er, at at Danmark ikke længere benytter sig af en inddæmningsstrategi i forhold til covid-19, sådan som Statsministeren annoncerede det på pressemødet onsdag aften.
Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på sin hjemmeside torsdag.
Det betyder, at personer, der af myndighederne er blevet sat i karantæne, ikke længere vil blive kontaktet dagligt og nu i stedet selv skal være opmærksomme på symptomer og reagere på disse.
Hvis man observerer symptomer, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen.
Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at personer, der har været i karantæne, bliver i eget hjem og minimerer social kontakt med personer uden for husstanden, så de ikke udsætter andre for mulig smitte.
- Personerne bør derfor ikke færdes uden for hjemmet, før der er gået 14 dage, siden de sidst var i kontakt med en person smittet med coronavirus, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Styrelsens råd til personer i karantæne:
Begrebet isolation ophører
Samtidig med ændringen i strategien ophører begrebet 'isolation', oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. I stedet skal man nu betragte sig som 'syg i eget hjem', enten hvis man tidligere af myndigheder er sat i isolation eller som person i karantæne har observeret sygdomstegn.
Også her gælder det, at man skal forblive i hjemmet og minimere fysisk kontakt til andre mennesker.
Det skal man efterleve, indtil man med sikkerhed er uden symptomer og dermed smittefri.