Nu er det afgjort: Stram Kurs kommer ikke i Folketinget

Det blev ikke til en plads i Folketinget til Rasmus Paludan og hans Stram Kurs.

Rasmus Paludan lykkedes ikke med at få Stram Kurs i Folketinget. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Allerede i aftenens første exitpoll så det sort ud for partiet Stram Kurs, men det gav partiformand Rasmus Paludan ikke meget for:

- Det er jo fuldstændig ubrugligt. Folk er i forvejen bange for at sige, at de stemmer på Stram Kurs, når man ringer dem op, så de er da desto mere bange for at sige, de har stemt på Stram Kurs, når man spørger dem personligt på gaden, sagde Rasmus Paludan, Stram Kurs, til TV 2.

Fakta
Folketingskandidat i Sjællands Storkreds
Spidskandidat i København
Spidskandidat i Region Hovedstaden
Single
Politiske hverv
Folketingskandidat Stram Kurs
2019 - nu
Spidskandidat Københavns Kommune, Stram Kurs
Spidskandidat Region Hovedstaden, Stram Kurs

Men det skulle vise sig at holde stik. Stram Kurs klarede sig ikke over spærregrænsen og partiet har kun skrabet 14.085 stemmer sammen i Sjællands Storkreds, hvor partiformanden stiller op.

Hvis partiet havde præsteret i omegnen af 20.000 stemmer i en storkreds, kunne de formentlig få et enkelt kredsmandat og dermed en plads i folketinget, men det lykkedes ikke.

Jeg kan kun sige, at jeg er dybt skuffet

Rasmus Paludan, partiformand, Stram Kurs

- Jeg er meget ked af, at vi kom så utrolig tæt på, som vi gjorde. Jeg kan kun sige, at jeg er dybt skuffet over, at vi har fået næsten nok stemmer og så alligevel ikke helt tilstrækkeligt, sagde Rasmus Paludan i en tale, da næsten alle stemmerne var talt op og valgresultatet dermed stod rimelig klart. 

Rasmus Paludan siger også, at han vil fortsætte sit politiske projekt.

- Mit højeste ønske er ikke at komme i Folketinget. Det er at forhindre Danmarks totale undergang, og jeg vil blive ved med at kæmpe for det, til jeg dør af alderdom en dag.

Læs også FV Resultater

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik