Nu bliver datomærkningen på en lang række madvarer ændret

En række større virksomheder ændrer nu datomærkningen, så det fremgår, at produkterne også kan spises efter bedst før-datoen. Madspildsappen Too Good To Go står bag initiativet.

Mælkeprodukter hører til blandt en række fødevarer, der fremover vil bære en tilføjelse i datomærkningen. Foto: Katrine Emilie Andersen - Ritzau Scanpix

Ofte er noget fortsat godt, efter det har været bedst. Tag fodboldspilleren Cristiano Ronaldo som eksempel: Han har nok haft sine bedste sæsoner, men han er stadig en ret god fodboldspiller.

Sådan er det også med mad og fødevarer.

Desværre har vi en tendens til at smide store mængder mad ud, selvom det intet fejler. Og tit sker det, fordi vi misforstår datomærkningen på produkterne. Hver tredje dansker tror nemlig, at ”bedst før” og “sidste anvendelsesdato” betyder det samme.

Men nu tilføjes en lille bemærkning på en lang række madvarer i supermarkederne, der skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at de ikke behøver at smide maden ud, bare fordi ”bedst før”-datoen er overskredet:

Ofte god efter.

På varer som eksempelvis mælkeprodukter, øl, chokolade med datomærkningen “bedst før” bliver ordlyden “ofte god efter” nu tilføjet hos en lang række af landets største fødevareproducenter.

Det er resultatet af en større samarbejde, hvor madspildsappen Too Good To Go har fået en række fødevareproducenter med på idéen om at indføre datomærkningen, der skal få genoverveje, om de skal smide et produkt ud, efter ”bedst før”-datoen er overskredet.

- Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at samle de absolut største producenter af fødevarer og de største aktører i dagligvarehandlen om dette initiativ. Vi er overbeviste om, at vi med en lille ændring i datomærkningen, oplysning og gennem en fælles indsats kan gøre en stor forskel for at reducere madspild i Danmark, siger Mette Lykke, administrerende direktør i Too Good To Go, i en pressemeddelelse.

Et eksempel på, hvordan den nye datomærkning kan se ud. Foto: Too Good To Go

Se, duft og smag

Med det ”bedst før, ofte god efter”-mærkning lægges der op til, at forbrugerne bruger sine syns-, dufte- og smagssanser til at vurdere, om fødevaren fortsat kan indtages. 

I modsætning til “sidste anvendelsesdato”, der bruges på fødevarer, hvor det kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de indtages efter overskridelse, er ”bedst før”-datoen ifølge Fødevarestyrelsen en vejledende dato, hvor der kan tilføjes “ofte god efter” til nuværende datomærkning, så længe det ikke er vildledende.

I en undersøgelse fra EU-kommissionen fra januar 2018 vurderes det, at op mod 10% af det europæiske madspild skyldes forvirring om datomærkningen.

- Mange danskere tror, at “bedst før” betyder “værst efter” og smider maden ud for en sikkerheds skyld. Dette tiltag bidrager med mere viden om fødevarer og mindsker derved madspild, siger Selina Juul, stifter af foreningen Stop Spild Af Mad.

Det nye datomærkat vil gradvist blive indfaset i takt med, at tilmeldte producenter udskifter deres emballage.

Disse producenter er indtil videre med i tiltaget

  • Arla vil indføre datomærkningen på alle deres Arla 24-mælkeprodukter.
  • Carlsberg vil løbende ændre teksten på deres øletiketter.
  • Coop vil i deres butikker indføre mærkatet på deres Irma-mælk, Änglamark-mælk og Fakta 365 øko-mælk.
  • Unilever, der blandt andet producerer Knorr og Hellmann’s, vil implementere teksten på udvalgte fødevareemballager.
  • Løgismose Meyers indfører datomærkningen på deres syrnede mælkeprodukter.
  • Thise vil fra sommeren 2019 påsætte det nye mærkat på deres skummet-, mini-, let- og sødmælk.
  • Toms implementerer “ofte god efter”-mærkatet på chokoladeplader, Guld Karameller og Pariserlinser.
  • Urtekrams økologiske bønner og linser får det nye mærkat.
  • Emmerys påsætter mærkatet på en stribe af deres produkter, eksempelvis skyr og granola.
  • Letz Sushi-kæden indfører datomærkningen på dips, soya og andre tilbehørsvarer til sushi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik