Nu åbnes der for besøg på bosteder i flere kommuner - sådan ser det ud hos dig

Besøgsrestriktioner på adskillige botilbud og bosteder i alle kommuner i hovedstadsområdet er nu ændret til besøgsrestriktioner på udvalgte steder i 18 kommuner og de to regioner i hovedstadsområdet.

Der er nu godt nyt til borgere og pårørende på flere bosteder og botilbud i hovedstadsområdet.

Onsdag udløb de hidtidige besøgsrestriktioner på de bosteder og botilbud i hovedstadsområdets 34 kommuner, hvor der er borgere i særlig coronarisiko.

Restriktionerne fortsætter dog nu på særligt udvalgte bosteder og botilbud i omkring halvdelen af kommunerne. I de øvrige kommuner er der nu slet ingen restriktioner.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Her fremgår det, at “bestemte institutioner” i 18 kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde i onsdags er blevet underlagt besøgsrestriktioner. Det gælder tilsvarende for “bestemte institutioner” i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I oversigten i denne artikel kan du se, hvilke kommuner hvor de særligt udvalgte bosteder og botilbud fortsat skal efterleves besøgsrestriktioner.

quote Det har stor betydning for beboerne på bostederne at kunne få besøg og have sine nære omkring sig

Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed

I Styrelsen for Patientsikkerhed glæder direktør, Anette Lykke Petri, sig over, at en stor del af landets bosteder og botilbud ikke længere er omfattet af besøgsrestriktioner.

- Det har stor betydning for beboerne på bostederne at kunne få besøg og have sine nære omkring sig, siger Anette Lykke Petri i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Besøgsrestriktionerne i de 18 kommuner og to regioner betyder at:

  • En beboer kan pege på i alt tre nærmeste pårørende til besøg
  • En beboer kan få besøg af to af de tre nærmeste pårørende ad gangen i egen bolig eller i et indendørs besøgsrum
  • Alle andre besøg skal foregå udendørs
  • Besøg i kritiske situationer er undtaget


Styrelsen for Patientsikkerhed har i første omgang som udgangspunkt givet påbud i fire uger. 

Kriterierne for et påbud om besøgsrestriktioner er følgende:

  • En testkorrigeret kommuneincidens på 50 eller derover, hvis et eller flere af de følgende kriterier samtidig er opfyldt:
    • Andelen af beboere, der har opnået fuld vaccinationsdækning, er under 80 procent.
    • Andelen af særligt sårbare, jf. Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer, ikke har opnået fuld vaccinationsdækning.

- Når vi vælger at udstede et påbud til en kommune om besøgsrestriktioner på specifikke bosteder, sker det altid på baggrund af en konkret, individuel og sundhedsfaglig vurdering med henblik på at beskytte de mest sårbare, siger Anette Lykke Petri til TV 2 Lorry.

Det var indtil 15. april Socialministeriet, der afgjorde hvor der skulle være besøgsrestriktioner på bosted og botilbud. Den nye epidemilov betyder dog nu, at det alene er Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan udstede påbud.

I disse kommuner er der stadig besøgsrestriktioner på udvalgte bosteder og botilbud:

OBS!: Det er ikke alle botilbud og bosteder i de følgende kommuner, der er underlagt besøgsrestriktioner. Du kan se hvilke der er tale om på din kommunes hjemmeside. 




Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik