Nørreport lukker for S-trafik om aftenen

Tunnelen på Nørreport Station skal renoveres. Det betyder, at S-togene ikke stopper dér fem aftener om ugen.

Den 20. november går Ny Nørreport-projektet i gang med at renovere tunnelen over stationens S-baneperron.
Det betyder, at S-togene ikke stopper ved Nørreport Station fra klokken 20 om aftenen fem dage om ugen. Det drejer sig om fra søndag til torsdag fra klokken 19.00.

Arbejdet med at renovere indersiden af S-banetunnelen foregår primært om aftenen og natten af hensyn til passagererne, mens arbejdet på oversiden foregår i dagtimerne.
- Vi har i samarbejde med DSB valgt at lægge arbejdet i tunnelen om aftenen og natten, hvor vi genere S-togenes mange pendlere og dagpassagerer mindst muligt, siger projektchef for Ny Nørreport, Mikael Bredsdorff.
- Generelt har vi planlagt projektet sådan, at man altid kan tage et tog fra Nørreport. Når vi arbejder på S-banen kører fjerntogene og omvendt, så stationen er åben.
- Men selvfølgelig vil det koste lidt ekstra rejsetid for S-togpassagererne om aftenen, hvis de skal skifte tog, tilføjer Mikael Bredsdorff.

Konkret foregår arbejdet på S-banen via en rullende byggeplads, som hver aften køres ind på togvogne og ud igen om morgenen, inden de første S-tog begynder at køre.
Renoveringen af S-banens beton varer frem til december 2012. Bagefter går projektet i gang på fjernbanen.

Renoveringen af stationens snart 100 år gamle underjordiske betonkonstruktioner og udskiftning af den "fugtmembran", der beskytter tunnelen mod nedsivende vand, er det største enkeltprojekt i den omfattende ombygning af Nørreport.
Projektet omfatter desuden ny ventilation på fjernbaneperronen og en helt nye plads med nye stationsbygninger.

Arbejdet med at renovere indersiden af S-banetunnelen foregår primært om aftenen og natten af hensyn til passagererne, mens arbejdet på oversiden foregår i dagtimerne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere