Nordsjællands betjente slår alarm: "Vi kender ikke længere de lokale rødder"

Centraliseringen af Nordsjællands Politi er gået for vidt, mener betjentenes fagforening. Politiet er kommet for langt væk fra borgerne, og kun meget få betjente kender i dag de lokale rødder

- Den der politinæse, som mange betjente plejede at have, hvor man kendte de lokale rødder, den er gået fløjten.

Ordene kommer fra formanden for de nordsjællandske politibetjente Lars Jensen og er ment som et nødråb om, at de seneste mange års centraliseringer af politiet er gået for vidt.

Manglende kendskabet til lokale forhold besværliggør nu politiarbejdet så meget, at betjentene har fået svært ved både at forebygge og opklare kriminalitet.

- Vi er blevet samlet på nogle få meget store lokationer og er derfor ikke tilstede i dagligdagen i de små byer. Vi har ikke samme fornemmelse af, hvad der sker lokalt, og det betyder altså, at vi er bagud på point, når vi skal opklare lokale sager, siger formand for Nordsjællands Politiforening, Lars Jensen.

quote Der er gået noget viden tabt, det er der ingen tvivl om

Lars Jensen, Nordsjællands Politiforening

- Vi føler ikke, at vi har den nærhed med borgerne, som vi havde for nogle år siden. Vi har efterhånden kun de hårde politiopgaver tilbage, og hvis vi stadig skal være borgernes politi, så skal vi kunne snakke om andet, end når der er sket noget voldsomt. Det er helt essentielt for politiarbejdet, at vi har en form for fortrolighed til borgerne, siger Lars Jensen.

Spørger man regeringen, så har Nordsjællands Politiforening ret i store dele af deres kritik. Justitsminister Nick Hækkerup erkender, at politiet er kommet for langt væk fra borgerne.

- Det er et problem, og det skal vi have rettet op på. Jeg tror, at det har stor værdi, at man har det lokale kendskab. Jeg kan huske fra min egen tid som borgmester i Hillerød, at det at der i nogle af de problematiske boligområder var en betjent, som vidste, hvem det var, der havde lavet graffiti på skolen, og som kunne tage fat i familien og så videre, og det betød meget for trygheden i området, siger Nick Hækkerup.

Mange centraliseringer gennem årene

Centraliseringen i politiet er især gået stærkt siden den store politireform tilbage i 2007, hvor politiet gik fra at være inddelt i 54 til 12 politikredse. Siden er der blevet effektiviseret og lukket lokalstationer på stribe i de enkelte politikredse. Nordsjællands Politiforening mener, at udviklingen er gået for vidt.

- Vi har jo eksempelvis tidligere haft en politistation i Farum Midtpunkt og en i Hørsholm. Vi har haft lokalstationer i Helsinge og Frederiksværk og en landbetjent i Hornbæk, og de er her jo ikke mere. Når der er blevet lukket ned, så har man ofte åbnet for betjening måske en time om ugen på et kommunekontor, men det er jo altså slet ikke det samme, siger Lars Jensen.

quote Hele Halsnæs-området nok blevet lidt tyndt besat af politi

Lars Jensen, Nordsjællands politiforening

Sidste efterår kom så endnu en markant og stor centralisering, da Nordsjællands Politi indførte en helt ny struktur. Det betød blandt andet, at de almindelige udkørende patruljer nu kun kører ud fra Hillerød, Gentofte og Helsingør. Førhen kørte der også patruljer fra Frederikssund, men der er nu kun færdselspoliti og hundepatruljer.

- Formålet er at lave mere og bedre politiarbejde til borgerne. Det tror vi, at vi kan opnå ved at lave om på organiseringen, lød det dengang fra politidirektør hos Nordsjællands Politi, Jens-Christian Bülow.

I betjentenes fagforening mener man dog ikke, at borgerbetjeningen er blevet bedre

- I dag hvor alle efterforskere er samlet i store enheder, så har man ikke længere samme touch på, hvad der rør sig. Nu sidder man ikke længere kun og behandler sager fra det lokalområde, hvor man arbejder, men i stedet behandler man sager fra hele Nordsjælland. Så der er gået noget viden tabt, det er der ingen tvivl om, siger Lars Jensen.

Samtidig er især yderområderne af politikredsen blevet ramt, fordi få patruljer nu skal dække et stort område. 

- Vi har jo kun et vist antal biler, så der er nok nogle områder, der vil føle, at de er lidt hårdere ramt, og det kan man selvfølgelig også læse på responstiderne. Eksempelvis er hele Halsnæs-området nok blevet lidt tyndt besat, siger Lars Jensen.

Områdebetjente skal skabe borgernærhed

For fortsat at holde styr på, hvad der rører sig lokalt, indførte Nordsjællands Politi i sidste års strukturændring 15 områdebetjente. Én til hver af politikredsens 13 kommuner, og derudover to til særligt udsatte områder.

- Kommunerne er vældig glade for områdebetjentene, og de gør et kæmpe arbejde. Men at tro, at de kan gøre det ud for, at der tidligere har været en lokalpolitistation i Helsinge by eksempelvis, hvor der sad en håndfuld betjente, det tror jeg altså ikke på, at de kan, siger Lars Jensen.

quote Det der er på regerings dagsorden, det er, at bringe politiet tilbage nær på borgerne igen

Nick Hækkerup, justitsminister

Områdebetjentene skal skabe lokal nærhed med borgerne, de skal holde kontakt med kommunen og andre fagfolk, og så skal de stå for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Opgaveporteføljen betyder ifølge politiforeningen, at de er alt for lidt til stede blandt borgerne.

- Det er jo klart, at den tid man sidder inde på et kommunekontor og afholder møder, der er man ikke til stede ude blandt borgerne. Og områdebetjentene bruger vel rundt regnet halvdelen af deres tid på at holde møder med kommunen og indberette diverse hændelser, siger Lars Jensen.

Regeringen lover at der kommer mere nærpoliti

For at løse politiets problemer efterspørger både Nordsjællands Politiforening og Politiforbundet, at politistyrken over de kommende år bliver udvidet med omkring 3000 ekstra betjente. En del af dem, vil de have til at styrke politiet i lokalområderne.

Så meget vil regeringen ikke love, men justitsministeren slår fast, at politiet skal styrkes, og at ressourcerne blandt andet skal gå til at styrke nærpolitiet.

- Det er på regerings dagsorden at bringe politiet tilbage nær på borgerne igen. Det giver nemlig tryghed, at have et politi som kommer, når man kalder. Et politi, som man ser i gadebilledet, og som er til stede ved både byfester og på skolen, når der er brug for det, siger den socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup.

Før folketingsvalget lovede Socialdemokratiet, at de ville oprette 20 nye nærpoliti-enheder, hvis de vandt regeringsmagten. Det gjorde de som bekendt, og partiet slår nu fast, at ti af dem skal ligge øst for Storebælt. Hvor de præcist skal ligge, og hvor mange betjente der følger med til en nærpoliti-enhed, vil de dog ikke præcisere.

- Vi vil have nærhed! Vi vil lave de 20 nærpolitistationer, og vi vil forhandle med de andre partier om, hvor de skal placeres, og det kommer vi til at gøre til næste år, når vi skal lave den store politiaftale. Det er afgørende, at folk har en oplevelse af, at politiet er til stede i lokalområdet, siger Nick Hækkerup.

Justitsministeren erkender dog samtidig, at det vil tage tid at genopbygge politiet. Men målet er, at politiet står stærkere lokalt, når denne regeringsperiode er ovre om 3-4 år.

- Jamen, så håber jeg, at betjentene generelt siger, at det pres, de generelt var under, er taget af, og at der er kommet mere nærhed. Jeg tror ikke, at vi til den tid er i et land af mælk og honning, hvor alt kan lade sig gøre, og at der er så mange betjente, så vi også kan følge ænder over vejen. Men jeg håber, at vi er et sted, hvor betjentene føler sig meget, meget mindre presset, siger Nick Hækkerup.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere