Nordsjælland mangler tilbud til hjemløse

De nordsjællandske kommuner er ikke gode nok til at samle hjemløse og misbrugere op fra gaden. Derfor ender de svageste nordsjællændere i dyb nød på Vesterbro. Sådan lyder kritikken fra den frivillige hjælpeorganisation Gadejuristen, som giver nystiftet pris til en socialrådgiver fra Rudersdal Kommune, skriver Frederiksborg Amts Avis, tirsdag.

- Over halvdelen af de mennesker, som ender på gaden hos os, kommer fra andre kommuner end København. Vi har brug for, at kommunerne kaster sig ind i kampen og er med til at udvikle kreative løsninger, siger Nanna Gotfredsen, der er leder af Gadejuristen.
I Københavns Kommune bekræfter man, at en stor del af de borgere, som lever på gaden i hovedstaden, stammer fra omegnskommunerne. Også socialoverlæge Peter Ege efterlyser større ansvar hos blandt andet de nordsjællandske kommuner.
- Kommunerne er ikke så villige til at stille op med behandlingstilbud, som man burde være. Vi oplever ofte, at de er afvisende, men borgerne ville have bedst af at blive, hvor de kommer fra, også for deres egen skyld, for Københavns kan godt være et råt miljø, siger Peter Ege, som mener, at der især er brug for, at kommunerne kan sammensætte individuelle tilbud til borgerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik