Nordsjælland er blevet mindre voldeligt

Antallet af voldssager falder i Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis, torsdag.

På to år er antallet af anmeldelser for vold faldet fra 911 anmeldelser i 2007 til 734 anmeldelser sidste år. Det viser tal fra Nordsjællands Politi.
En af forklaringerne kan være, at Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har haft stor fokus på voldssager, mener politiinspektør Karl Erik Agerbo.
- Det er vores strategi at have en hurtig og konsekvent reaktion på voldssager. Det betyder blandt andet, at vi stort set altid forsøger at få gerningsmanden varetægtsfængslet, siger han.
Politiet har også ændret holdning til at følge voldsofferets ønske om ikke at rejse sigtelse, selv om offeret siger nej til at indgive anmeldelse.
I samme periode er der dog sket en mindre stigning af sager om grov vold fra 141 sager i 2007 til 166 i 2009.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik