Nogle vil få mindre i løn

Ikke bare løn-tilbageholdenhed men direkte løn-nedgang kan blive udgangen på de lokale lønforhandlinger nogle steder. Det forudser formanden for Dansk Industris vestsjællandske regionalforening, direktør Hans H. Henningsen, DBI Plastics i Stenlille.

- Efter hvad vi hører, er der også nogle, der sætter lønnen
ned, men det er som regel sidste udvej, inden der skal
afskediges flere, siger han.
Dansk Industri på landsplan oplyser, at rekord mange af de
lokale lønforhandlinger, der er afsluttede, er mundet ud i
nul-løsninger, og at medarbejderne accepterer, at lønnen står
stille for at undgå fyringer.
Fagforbundet 3F advarer mod tendensen:
- Der har aldrig været nogen garanti for, at
løntilbageholdenhed betød, at arbejdspladser blev bevaret.
Garantien er et blålys, for vi er altid i en speciel situation.
Direkte løn-nedgang er bare værre. Dér vil folk nok vurdere, om
de ikke skal søge noget andet arbejde, siger næstformand for 3F
Roskildeegnen, Poul Christensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik