Netflix for mad: Nu kan skræddersyede kostpyramider være på vej

Et Netflix-lignende system for fødevarer kan være på vej, hvis et dansk forskningsprojekt lever op til tesen.

Masser af rugbrød, kartofler og grøntsager, mindre kød, fisk og fedtstoffer.

Det er opskriften på et sundt liv, hvis man skal følge kostpyramiden, der blev introduceret til de danske forbrugere tilbage i 70'erne.

quote Hvis vi kan finde ud af, hvilke mennesker, der har nogle uhensigtsmæssige spisevaner i forhold til deres krop og helbredsstatus, vil vi teoretisk set kunne ændre kostanbefalingerne

Morten Arendt Rasmussen, lektor fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD)

Men står det til en dansk forsker på Københavns Universitet, så er det på tide at skræddersy kostpyramiden, så den reflekterer det enkelte mennesker i stedet for en hel befolkning.

Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Vores hypotese er, at vi måske kan lindre en række af de inflammatoriske sygdomme. Hvis vi kan finde ud af, hvilke mennesker, der har nogle uhensigtsmæssige spisevaner i forhold til deres krop og helbredsstatus, vil vi teoretisk set kunne ændre kostanbefalingerne, så den enkelte vil opleve en mere sund krop, hvis de følger anbefalingerne. Dette er målet og rammen for vores forskning, siger Morten Arendt Rasmussen.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Hvad er inflammatoriske sygdomme?

Morten Arendt Rasmussen er lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD).

Han vil med en bevilling på 9.267.806 kroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen skabe en beregningsmodel for en ny helt personlig kostpyramide, der potentielt kan lindre symptomerne af inflammatoriske sygdomme som for eksempel astma ved at informere om, hvad der er godt og skidt at spise i forhold til individets helbredsstatus.

Forskerne bruger en kohorte (større gruppe mennesker med fælles træk, red.) fra COPSAC-projektet, der har fokus på astma, men man forventer, at modellen også kan være relevant for andre inflammatoriske sygdomme som for eksempel Multiple Sklerose og leddegigt.

Mere end 300 unge, som er en del af mor-barn kohorten, COPSAC2000, deltager i forskningsprojektet. De repræsenterer et gennemsnit af unge i forhold til ernæring, og fælles for dem er, at de er blevet grundigt undersøgt, siden de var spæde, hvilket betyder, at forskerne ved rigtig meget om dem - en viden, der indgår i beregningerne af modellen.

- Gruppen ligner alle andre på det kostmæssige plan, og det eneste, der gør dem anderledes, er, at de alle har en mor, som har astma. I kohorten er der nogle, som er overvægtige, og nogle, der har eksem og astma, som kompromitterer deres livskvalitet, forklarer Morten Arendt Rasmussen og fortsætter:

- Hvis vi kan undersøge deres metabolisme og finde ud af, om der er nogle kostkomponenter, som forværrer deres sygdom, eller som de måske mangler for at få det bedre, så vil det være en kæmpestor gevinst - både for dem og for samfundet.

To forskellige metoder

Når man vil skræddersy noget, er det vigtigt at have en målestok for, hvad der er godt og skidt - så man ved, hvad man skal optimere efter. Forskerne benytter to forskellige metoder til at finde en standard for, hvordan kroppen fordøjer maden i forhold til nogle personlige parametre.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Metode 1 - Et hårdt spark til fordøjelsen overvåget ved hjælp af metabolomics

Hvis det lykkes, håber Morten Arendt Rasmussen, at metoden umiddelbart vil kunne benyttes i sundhedsvæsenet.

- Optimalt set skal vi blot kende alder, højde, vægt og køn for at kunne lave en personlig kostpyramide.

- Men dette er nok en for optimistisk antagelse, og for at kunne udvikle en effektiv Point of Care-metode vil vi formentlig også have brug for genetisk information, som kan fås ved en hårprøve (DNA) og en afføringsprøve (tarmmikrobiom), og så vil det koste noget mere, siger han og uddyber:

- Men vi befinder os i en tid, hvor man kan skaffe de to typer af information for nogle få tusinde kroner. Så hvis man forestiller sig, at man har at gøre med individer, der er stærkt motiverede for at lave en kostomlægning til gavn for deres helbred, så er der ikke tale om astronomiske beløb.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Metode 2 - Lev dit liv, men fortæl os, hvordan din kost ser ud, og lad os måle konsekvensen via blodglukose

Den dalende pris på at lave denne type af undersøgelser er netop en driver i projektet, der ikke ville have været realistisk for få år siden. En anden driver er som nævnt at finde ud af, om man kan forebygge inflammatoriske sygdomme via kosten.

- Det kunne være fantastisk, hvis vi kan hjælpe med at skabe et helt andet paradigme for behandling, end det der sker klinisk lige nu, hvor man jo kun symptombehandler en række sygdomme. Det gælder for eksempel astma, allergi og eksem, siger Morten Arendt Rasmussen og fortsætter:

- Måske kan vi med denne forskning finde ud af, om det tidlige voksenliv er et kardinalt tidspunkt at ændre kostvaner, da deltagerne er færdige med puberteten, men kun lige står på trapperne til voksenlivet. Hvad sker der, hvis man optimerer sine kostvaner i denne her alder? Det vil vi gerne finde ud af med henblik på at lindre, udsætte eller helt undgå et liv, der er kompromitteret af sygdom, siger Morten Arendt Rasmussen.

Netflix for mad

Ved hjælp af de to forskellige metoder ender forskerne op med nogle store datasæt, der fortæller, hvordan de unges metabolisme fungerer og vil afsløre, hvad er godt for dem, henholdsvis ikke så godt for dem at spise og drikke.

Datasættene sammenholdes så med baggrundsinformation om genetik, metagenetik, livsstil, sygdomme med mere. Dette gøres med henblik på at forstå årsagerne til variationen i deltagernes fordøjelse, samt for at udregne om variationen kan associeres med tilstedeværelse af specifikke sygdomme hos deltagerne.

Herefter vil forskerne opstille en beregningsmodel, der kan bruges til at lave individualiserede kostpyramider ud fra, hvis man kender individets genetik via en DNA-test samt metagenetik via en afføringsprøve plus køn, alder, højde og vægt.

quote Spørgsmålet er så, hvor stor effekten af kosten egentlig er i forhold til de inflammatoriske sygdomme - det vil denne forskning give et bud på

Morten Arendt Rasmussen, lektor fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD)

Resultaterne af undersøgelserne på COPSAC2000 kohorten vil blive omsat til et forsøg, hvori forskerne vil undersøge om en skræddersyet diet kan hjælpe med at forbedre sundhed for unge med astma, allergi og eksem. Der bliver tale om et lodtrækningsstudie, hvorefter en del af deltagerne får den skræddersyede kostplan, mens der også er en kontrolgruppe, hvor deltagerne forsætter med at spise, som de plejer.

Hvis forskerne tror på, at de kan gøre mere for sundhed igennem kosten, skal individet have sin egen kostpyramide, mener Morten Arendt Rasmussen.

- Den vil være tæt på den kostpyramide, vi kender, men have nogle modifikationer for den enkelte. Spørgsmålet er så, hvor stor effekten af kosten egentlig er i forhold til de inflammatoriske sygdomme - det vil denne forskning give et bud på, siger Morten Arendt Rasmussen.

Hvis den personificerede kostpyramide viser sig at være effektiv, vil forskerne gerne lave et Netflix-lignende system for fødevarer.

- Netflix er baseret på et recommender-system. Du evaluerer om den film, du ser, er god eller dårlig, og efter nogen tid vil systemet - som nu kender dine præferencer - anbefale nye film til dig. Hvis man forestiller sig, at filmene er fødevarerne, og at 1-5 stjerner vurderer dit personlige glukoseniveau i blodet umiddelbart efter indtagelsen af den anbefalede fødevarer. Så vil man kunne lære, hvilke fødevarer, der er gode og dårlige for én, siger Morten Arendt Rasmussen.

Kostens "Netflix" er dog ikke omfattet af dette projekt, men er et mål for implementering og udbredelse på den lange bane.