Nazister kaprer unge

De heiler, hylder Hitler og drømmer om et 'racerent' Danmark.
Rækkerne vokser hos det danske nazistparti, DNSB, der ellers har
ligget i dvale i mange år. Det skriver metroXpress.»Det sidste
års tid er det gået flot fremad.

Næsten hver eneste dag er der
nye, som melder sig ind,« siger partiets formand, Jonni
Hansen.Meldingen bakkes op af re­­­searchgruppen Redox, der
holder øje med udviklingen på den ekstreme højrefløj.»Nazisterne
er langt stærkere, end de har været de sidste otte år. Tidligere
har vi slet ikke set Fyn-afdelingen være aktiv.

Det er den i høj
grad nu. Samtidig er den sønderjyske afdeling vokset markant. De
er blevet bedre organiseret og har fået formelle afdelingsledere
rundt i landet,« siger talsmand Jonas Jensen til
metroXpress.

Researchgruppen forklarer, at nazisterne laver
'markant flere ak­-tio­ner', hvor de uddeler løbesedler, sætter
klistermærker op og laver graffiti.

Samtidig laver de også flere
møder, grillaftener og arrangementer, der skal styrke
sammenholdet blandt medlemmerne.Man har de senere år regnet med,
at der var 'få hundrede nazister'. Men på nazisternes debatforum
er der i dag over 600 medlemmer.»Efter at Dansk Front lukkede
sidste år, er der opstået en kæmpe mulighed til nazisterne for
at hverve nye medlemmer.

DNSB er en af de lettest tilgængelige
tilbud til rod­løse unge,« siger Jonas Jensen.Sociolog Rene
Karpantschof har forsket i nynazismen. Han mener, at det er en
myte, at nazismen kun tiltrækker folk fra samfundets
bund.

»Bevægelsen tegnes af mange forskellige typer. Selvfølgelig
er der også intellektuelle blandt dem. Nazismen er en markant og
slagkraftig ideologi, og det appellerer altid til en bred skare
af mennesker,« siger han til metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik