Nattevagt er død på plejecenter efter tumult

Beboer var aggressiv på plejecenter i Farum, men en nattevagt døde efter indsatsen.

Flere ansatte på et plejecenter i Farum har haft samtaler med en krisepsykolog efter en voldsom hændelse, hvor en nattevagt døde.

Den 60-årige mand forsøgte sammen med en kollega natten til mandag at berolige en dement beboer, der optrådte aggressivt, oplyser sn.dk.

Men under tumulten faldt nattevagten sammen og døde kort efter.

En læge har vurderet, at dødsfaldet ikke alene skyldes hændelsen med den demente beboer, oplyser Furesø Kommune.

- Det har været en chokerende nat for alle, og vi har nu fokus på at få snakket det igennem, siger områdeleder Berit Evald til Frederiksborg Amts Avis.

I den kommende tid vil der være ekstra personale i det hus, hvor episoden fandt sted.

Politiet er også blevet inddraget i forløbet på Plejecenter Lillevang.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik