Narko-sigtet fældede bagmand

Frederiksborg Amts Avis kan i dag afsløre, at Nordsjællands Politi var orienteret i forvejen, da en udenlandsk statsborger fra eks-Jugoslavien i midten af november blev anholdt efter, at han kort forinden havde fået overdraget en kuffert med et kilo kokain på en fjernt beliggende parkeringsplads ved Tikøb.

Det skyldtes, at en 39-årig mand fra Græsted forinden var gået til bekendelse over for politiet og indrømmede, at han havde opbevaret kufferten for en bekendt og - efter eget udsagn - først efter en brand i et skur var blevet klar over, hvad kufferten rummede og derefter havde fået ordre på at aflevere kufferten.
I stedet for at skride til anholdelse og beslaglæggelse af den store mængde narko øjeblikkeligt, så valgte politiet at lade overdragelsen ske, så en formodet bagmand kunne kobles til sagen.
Både den udenlandske statsborger og den 39-årig blev anholdt efterfølgende. Den 39-årige mand blev dog løsladt efter et grundlovsforhør for lukkede døre, men var indtil for nylig sigtet i sagen. Derimod har den udenlandske statsborger siddet varetægtsfængslet siden episoden på parkeringspladsen i Tikøb.
Anklager Peter Østergaard fra Nordsjællands Politi oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at den 39-årige mand fra Græsted har modtaget et frafald af påtale på grund af bevisets stilling.
Hos Nordsjællands Politi ønsker politikommissær Morten Kaare Pedersen, der har det daglig ansvar for områderne narko og organiseret kriminalitet, ikke at udtale sig om sagen.
- Jeg vil meget gerne kommentere sagen efter, at den har været for retten, men ikke så længe den kører, siger han.
Den udenlandske statsborger har siden anholdelsen nægtet sig skyldig, og hans sag bliver afgjort i denne måned ved en retssag i Retten i Helsingør. Han kan i værste fald risikere fem års ubetinget fængsel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik